Marcus Knuth: Hellere en uvis fremtid i Konservative end en sikker kreds i Venstre

Allerede under valgkampen i maj-juni begyndte Venstres udlændinge-hardliner, Marcus Knuth, at overveje sin fremtid i partiet.

Det siger han selv, på dagen hvor han meddelte, at han forlader Venstre og melder sig ind hos De Konservative – først og fremmest på grund af værdipolitikken og erhvervspolitikken.

Den tidligere udlændingeordfører og tætte allierede til Inger Støjberg (V) kritiserer blandt andet Venstre for under valgkampen at åbne en dør på klem for, at Danmark igen skulle tage imod kvoteflygtninge og for at have lagt sig alt for tæt op ad Socialdemokratiet i velfærdspolitikken.

»Jeg vil hellere gå en uvis fremtid i møde hos De Konservative, hvor jeg kæmper for det, jeg tror på, end sidde og putte mig i en sikker kreds i Venstre, hvor jeg ikke længere kan se mig selv i værdipolitikken og den økonomiske politik,« siger Marcus Knuth til Jyllands-Posten.

Specifikt kritiserer han Venstre for - ifølge ham - at have opgivet kampen for at få sænket eller helt afskaffet arveafgiften på fem procent for generationsskifte i virksomheder. En sænkelse af afgiften var ikke en del af den daværende VLAK-regerings udspil, da der skulle forhandles finanslov i 2018. Det er til gengæld en konservativ mærkesag.

»Jeg skal være i et parti, hvor en stram og ansvarlig værdipolitik er det samlende punkt. Og en erhvervspolitik, som også er meget vigtig for mig.«

»Venstre bevæger sig bevidst i en meget mere midtersøgende retning. Som den konservative værdikriger i Venstre føler jeg, at jeg hører bedre hjemme - og bedre kan kæmpe min værdikamp - hos De Konservative.«

Er det Jakob Ellemann-Jensens nye linje, der har fået dig til at forlade Venstre?

»Sådan vil jeg ikke beskrive det. Først og fremmest har det været en meget, meget svær beslutning. Det var Jakob (Ellemann, red.), der fik mig ind i politik. Han er en god kammerat, og vi har fulgt hinanden i mange år - velvidende at især på det værdipolitiske har vi ikke set ens på tingene.«

Knuth nævner i stedet Venstres kursskifte under valgkampen, hvor daværende formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ville bruge det økonomiske råderum for at matche Socialdemokratiske velfærdsløfter.

Han er også skuffet over, at Venstre - efter at have gennemført 114 udlændingestramninger som regeringsparti - ikke umiddelbart lagde op til flere. Står det til Marcus Knuth skal eksempelvis kravene for at få dansk statsborgerskab skærpes endnu mere.

»Så på de to kampområder, som jeg er gået ind i, ser jeg mig passe bedre hos De Konservative.«

Men kan dit partihop udlægges på anden måde end en kritik af Jakob Ellemann-Jensen? Han er trods alt lige blevet formand for partiet.

»Det er på ingen måde utilfredshed med Jakob som person eller leder. Det er en erkendelse af, at for et liberalt parti som Venstre, er det ikke værdipolitikken, der er det samlende. Det er den liberale tankegang. Der ligger Venstres folketingsgruppe et andet sted, end jeg gør.«

Et eksempel er debatten om burkaforbuddet, som endte med at blive indført i sommeren 2018 i form af det såkaldte tildækningsforbud. De Konservative havde i flere år talt om at forbyde burkaer, men i Venstre var det Marcus Knuth, der førte an og fik rejst debatten, selvom han i første omgang ikke havde partiets opbakning.

»Da jeg foreslog det i Venstre, var det som at kaste en håndgranat ned i folketingsgruppen,« siger han.

Har du i virkeligheden altid været mere konservativ end liberal?

»Et kapitel i den portrætbog, der udkom om mig i foråret, hedder ”En konservativ liberal.” Jeg hører til dem, som mener, at det konservative og det liberale rent faktisk komplementerer hinanden. Nogen mener, at de to ting er modsætninger – ikke mig.«

»Når det kommer til at bevare den danske kultur og det danske samfund, så er jeg nok mere konservativ.«

I 2016 sagde du, at du betragtede De Konservative som et parti for villaejere i Gentofte. Har det ændret sig?

»Det har det,« svarer Marcus Knuth og giver sig til at tale om værdipolitikken igen.

Men den kritik, du tidligere har haft af De Konservative som et lidt bedaget parti – den holder ikke længere?

»Det er nok taget lidt ud af en kontekst, hvor jeg i dag prøver at se lidt bredere.«

Ellemann afviser Knuths argument

Jakob Ellemann-Jensen afviser, at Venstre er blødt op på udlændingepolitikken, siden han blev formand.

»Venstre fører i dag den samme udlændingepolitik, som vi gjorde før valget. Og den er stram,« siger han til blandt andre TV2.

Direkte adspurgt, om De Konservative i hans øjne fører en strammere udlændingepolitik end Venstre lyder svaret ifølge Politiken:

»Nej.«

Stemmesluger på Sjælland

I 2018 blev Marcus Knuth frataget sig udlændingeordførerskab for Venstre og fik en noget mindre fremtrædende post som ordfører for Arktis og Grønland.

Den 43-årige Afghanistan-veteran fik 9.523 personlige stemmer ved folketingsvalget i juni, hvilket sikrede ham pladsen som Venstres næstbedst placerede kandidat på Sjælland.

Nu skifter du parti. Hvad vil du sige til de vælgere, der stemte på dig i sommer?

»At jeg vil fortsætte med at være den værdikriger, som de har stemt på. Jeg vil kæmpe for præcis de samme ting, som jeg lovede vælgerne; at værne om vores private virksomheder, landbruget og en stram udlændingepolitik, og jeg vil fortsætte med at tale åbent om de problemer, som indvandringen skaber i Danmark.«

Hvornår tog du første gang kontakt til De Konservative?

»Det holder jeg for mig selv.«