Forskere tvivler på S-tiltag mod illegalt arbejde

Socialdemokratiet vil frataget ejere retten til at drive deres virksomhed, hvis de benytter illegal arbejdskraft. Forskere forudser konkursfinter.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiet vil sætte hårdt ind over for illegalt arbejde i Danmark. Men vil partiets foreslåede tiltag virke efter hensigten? Arkivfoto: Jens Dresling

Det kan blive svært i praksis at udnytte nye skrappe sanktioner, Socialdemokratiet vil indføre mod arbejdsgivere, der benytter sig af illegal arbejdskraft. Det vurderer to arbejdsmarkedsforskere.

Socialdemokratiet vil bl.a. fratage ejere retten til at drive deres virksomhed videre, hvis de bliver afsløret i at benytte illegal arbejdskraft, og tredoble bøderne på området.

Derudover vil S afsætte 250 mio. kr. til øget kontrol og give skattemyndighederne ret til at undersøge byggepladser på borgernes private grunde.

Det her er symptombehandling. Man vil forsøge med forskellige kontroltiltag at reducere illegalt arbejde, men man fjerner ikke årsagen: At der i store dele af verden er dårlige leve- og arbejdsvilkår.

Shamak Rezaei, professor ved Institut for Samfundsfag og Erhverv på RUC

Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, vurderer, at udspillet fra Socialdemokratiet ligger »meget godt i tråd med tankegangen om, at man skal have myndighederne mere i gear«.

Han påpeger, at myndighedskontrollen med illegalt arbejde og social dumping »stille og roligt er blevet skåret ned under den nuværende regering«.

Jens Arnholtz kalder det »rimelig vidtgående« at fratage virksomhedsejere retten til at drive deres virksomhed, men øjner udfordringer.

»Hvis man i forvejen er ude i med fuldt overlæg at ansætte illegal arbejdskraft, altså i ulovligheder, er der rigtig mange fodfinter, man kan lave. Hvis sanktionen er bundet op på den konkrete virksomhed, skal der ikke meget til for at lukke den og starte en ny. Og sanktionerer man ejeren, skal man ikke være ret kreativ for at finde en onkel eller fætter, der kan stå som ejer i stedet,« siger han.

En underskov af firmaer

Shahamak Rezaei, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Erhverv på RUC, har gennem flere år forsket i migration og illegalt arbejde. Han forudser samme udfordring.

Er det fine hoteller, der skal have ny ejer og ledelse, hvis en underleverandør leverer illegal arbejdskraft til rengøringsarbejdet, eller er det underleverandøren, spørger han.

Går man efter de store virksomheder, kan tiltaget måske have en effekt, vurderer Shahamak Rezaei og forklarer, at bl.a. Tyskland har rettet fokus mod arbejdsgiverne med nogen effekt.

»Men hvis man rammer underleverandøren, kommer der bare en ny i morgen. Der er en hel underskov, og man kan let forestille sig, at virksomheden blot går konkurs og genopstår i et nyt navn, hvis man går efter selskabet i stedet for ejeren,« siger han.

»Det her er symptombehandling. Man vil forsøge med forskellige kontroltiltag at reducere illegalt arbejde, men man fjerner ikke årsagen: At der i store dele af verden er dårlige leve- og arbejdsvilkår.«

Ca. 22.000 personer

Jens Arnholtz, der i 2016 var medforfatter til en FAOS-undersøgelse af vilkårene for polske håndværkere i Danmark, peger desuden på, at det kan være svært at skelne i forskellige sager, når det gælder illegal arbejdskraft.

»Mange af dem, som arbejder på byggepladser, er EU-borgere, så de kan pr. definition ikke være illegale. Det er heller ikke altid, at arbejdsgivere ved, at folk ikke har en arbejdstilladelse, og så kommer de i klemme,« siger han.

I 2016 vurderede Rockwool Fonden, at 22.000 personer - herunder illegale arbejdere - opholdt sig illegalt i Danmark, og Socialdemokratiet betegner illegalt arbejde som et stigende problem. Forleden kunne Fagbladet 3F beskrive, at antallet af virksomheder, der bliver dømt for at benytte illegal arbejdskraft, er steget med 32 pct. fra 2014 til 2018.

I alt er 1.542 arbejdsgivere blevet dømt i de seneste fem år, skriver 3F. Ifølge Shahamak Rezaei, er de typiske brancher restaurationsbranchen, rengøringsbranchen, landbruget og byggeriet.

De kendte sager kan imidlertid variere i karakter fra systematisk brug af illegale arbejdere over afviste asylsøgere, der har småjob, til rengøring i private hjem.

I april beskrev TV 2 eksempelvis, hvordan 84 private familier i Nordsjælland risikerer bøder på flere hundredetusinde kroner, fordi de har købt sort rengøringshjælp af au pair-piger, der er gået under jorden i Danmark i stedet for at rejse hjem, da deres opholdstilladelse udløb.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.