Margrete Auken kan blive EP-valgets stemmesluger
Den erfarne SF’er er mest populær blandt partiernes spidskandidater, men mange vælgere er i tvivl om, hvem de vil stemme på til det kommende europaparlamentsvalg.
Med 82 dage til europaparlamentsvalget den 26. maj kan SF’s grand old lady i Bruxelles, Margrete Auken, glæde sig over markant opbakning fra danskerne.
Den 74-årige spidskandidat og miljøforkæmper står til at trække stemmer fra hele den røde blok og endda også nogle fra blå side, viser en ny Norstat-måling foretaget for Jyllands-Posten og Altinget.
Her har et repræsentativt udsnit af vælgerne svaret på, hvilket partis spidskandidat de helst vil stemme på til det kommende EP-valg.
Ved dette valg skal mange vælgere finde nogle nye kandidater at stemme på, og det gør det svært at sige noget sikkert om målingerne på nuværende tidspunkt.Kasper Møller Hansen, professor, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
15 pct. svarer Margrete Auken, som dermed topper listen efterfulgt af Venstres EU-spids Morten Løkkegaard med 11,7 pct.
Dansk Folkepartis nyvalgte spidskandidat, folketingsmedlemmet Peter Kofod, kommer ind på tredjepladsen med 8,7 pct., men er ikke i nærheden af forgængeren Morten Messerschmidts triumf fra 2014. Dengang stemte 20 pct. − altså hver femte vælger − personligt på Messerschmidt.
Svært at spå om resultat
Hele 32,3 pct. ved endnu ikke, hvilken spidskandidat de foretrækker, og knap 7 pct. svarer, at de slet ikke vil stemme til EP-valget.
Ifølge professor Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er målingen et udtryk for, at europaparlamentsvalget stadig er »langt væk« fra danskernes bevidsthed.
»Ved dette valg skal mange vælgere finde nogle nye kandidater at stemme på, og det gør det svært at sige noget sikkert om målingerne på nuværende tidspunkt,« siger han.
Målingen siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan det endelige valgresultat vil se ud for partierne, fordi der specifikt er spurgt til spidskandidaterne. Og netop EP-valg er en svær størrelse at måle på af flere årsager. Dels stemmer kun lidt over halvdelen af vælgerne traditionelt (sammenlignet med ca. 85 pct. ved folketingsvalgene), og dels sætter folk ikke nødvendigvis krydset ud for samme parti som ved folketingsvalgene.
Til gengæld fylder de personlige stemmer mere, og derfor kan den rette spidskandidat trække stemmer, som ikke normalt ville gå til partiet, forklarer Kasper Møller Hansen.
Af samme grund kan det få betydning, at der er flere nye navne på stemmesedlen i år. F.eks. De Konservatives Pernille Weiss, som skal løfte arven fra Bendt Bendtsen, samt Enhedslistens Nikolaj Villumsen og Alternativets Rasmus Nordqvist. Alle tre ser ud til at få det svært: De ligger til omkring 2 pct. i målingen.
»Der er en kæmpe udfordring for flere af partierne at få deres spidskandidater i spil i den kommende valgkamp. Og hvis folketingsvalget kommer oven i EP-valget, bliver det endnu sværere,« lyder det fra valgforskeren.
Danmark skal besætte 14 pladser i Europa-Parlamentet.