Nyt lovforslag om passagerers flyinformationer: »Det er masseovervågning, der sætter en hel befolkning under mistanke«

I kampen mod grænseoverskridende kriminalitet skal politiet styrkes med en ny enhed og adgang til alle informationer omkring flypassagerer. Sådan lyder et lovforslag, der vækker kritik og bekymring.

Artiklens øverste billede
Flypassagers oplysninger kan i fremtiden blive direkte tilgængelige for politiet uden tilladelser, hvis et lovforslag bliver vedtaget torsdag. Dermed kan alle passagers færden spores. Arkivfoto.

River det i dig efter at stige på flyet uden returbillet mod destinationer i de fjerne dele af verden, som har både sandstrande og eksotiske retter, men også har mørke og suspekte sider som i f.eks. Columbia, Tyrkiet og Pakistan?

Så kan du i fremtiden muligvis komme i søgelyset for grov kriminalitet. En ny specialenhed i politiet kan få indblik i og analysere din færden lige fra din madbestilling og kontaktoplysninger til bonusfordele og rejseplan.

Det er tilfældet, hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget i Folketinget torsdag.

Den såkaldte PNR-lov omhandler indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer. Ifølge lovforslaget skal politiet have direkte adgang til alle informationer omkring flypassagerer - de såkaldte PNR-oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, pasnummer, rute, rejsedato, kontaktdetaljer, bonusnummer, betalingsform og bagage eller følsomme oplysninger om sundhedstilstand og valg af mad, der knytter sig til religion.

Det systematiske register skal give politiet hurtigere og bedre adgang til PNR-oplysningerne. I den forbindelse skal der oprettes en helt ny enhed indenfor Rigspolitiet - en PNR-enhed. Enheden skal bedre kunne forebygge og bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet som f.eks. narkohandel ved at undersøge data fra både kendte og ukendte rejsende.

Det mener formanden for græsrodsorganisationen IT-Politisk Forening Jesper Lund er en »rigtig dårlig ide«.

»Det er masseovervågning af passagerer. De bliver ikke bare gemt i databasen, hvis de er under konkret mistanke. Det gælder alle passagerer. Oplysninger bliver brugt til aktiv dataanalyse til at forsøge at finde ukendte forbrydere, der har begået alvorlig kriminalitet som narkohandel eller terrorisme. Det er masseovervågning, der sætter en hel befolkning under mistanke.«

Det mener Justitsministeren ikke er tilfældet.

»Det handler ikke om at overvåge almindelige mennesker, der tager til Mallorca på sommerferie. Det handler om at give politiet de bedst mulige efterforskningsværktøjer i kampen mod for eksempel grov narkotikakriminalitet og menneskehandel,« lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en skriftlig udtalelse til Fagbladet 3F.

I dag har Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Toldstyrelsen adgang til PNR-oplysninger. Som det er nu skal politiet have en kendelse og gå igennem flyselskaberne og Toldstyrelsen for at få adgang til oplysningerne.

Men med den nye lov skal en PNR-enhed under Rigspolitiet have direkte adgang og være ansvarlig for at indsamle, opbevare, behandle og videregive PNR-oplysningerne. Alt ansvar og opgaver bliver flyttet fra fra Skatteministeriet og Toldstyrelsen til Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Det der er galt med forslaget er, at det er masseovervågning af hele befolkningen. Proportionerne er helt forkerte for at løse problemerne

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

Jesper Lund frygter, at de mange oplysninger og mulighed for analyse af hvert enkelte passagers destinationer, bestillinger, kontokort og fordele kan krænke privatlivet unødigt og føre til falsk mistanke af personer.

»Der er en risko for falsk positive identifikationer af mistænkte personer på baggrund af rejseoplysningerne. Der skal ikke meget til før, at de fejlidentificerer og har mistanke. Den risiko bliver meget større, hvis den her lov bliver vedtaget,« siger han.

Han fremhæver, at der har været flere konkrete eksempler. F.eks. har der været sager, hvor personer er rejst med enkeltbillet til Tyrkiet og har planlagt at tage hjem på anden vis med stop på vejen. I et sådan tilfælde er personen kommet på en watchliste for terrorisme i frygt for terrorrelaterede formål. Det samme gælder eksempler med Syrien.

Det er typisk personer med enkeltbillet til anderledes destinationer med uro, som vækker opsigt og mistanke uden nødvendigvis at have gang på jorden.

»Det der er galt med forslaget er, at det er masseovervågning af hele befolkningen. Proportionerne er helt forkerte for at løse problemerne,« siger Jesper Lund.

Han fremhæver også, at lovforslagets tidsgrænse på fem år til at opbevare informationerne, er uforklarlig lang.

En så omfattende indsamling og efterfølgende behandling af passageroplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred.

Datatilsynet i høringssvar

Den uafhængige myndighed, Datatilsynet, der holder øje med reglerne for databeskyttelse bliver overholdt, har også udtrykt forbehold for og kritik imod lovforslaget.

I et høringssvar fremhæver tilsynet, at omfanget af oplysninger kan virke unødvendigt og sætter spørgsmålstegn ved forholdet til privatliv og generelt »væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse.«

»En så omfattende indsamling og efterfølgende behandling af passageroplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred, for eksempel i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden,« skriver Datatilsynet i høringssvaret.

Datatilsynet vurderer derfor, at lovforslaget kun bør vedtages, hvis »vægtige samfundsmæssige hensyn« taler for det.

Dommen falder torsdag, om hvorvidt loven skal vedtages.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.