Fortsæt til indhold
Politik

Thulesen Dahl optrapper konflikt om FN-pagt: Skriv ikke under, Løkke!

Dansk Folkepartis leder opfordrer nu direkte regeringen til ikke at underskrive FN’s pagt om migranters rettigheder.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, optrapper nu striden med regeringen om Danmarks deltagelse i FN’s migrantpagt. Han mener, at pagten er i direkte strid med den aftale om et »paradigmeskift« i udlændingepolitikken, som DF og regeringen i disse dage forhandler om i forbindelse med næste års finanslov.

Pagten, som efter planen skal endeligt vedtages i december, sætter en fælles ramme for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Det er en hensigtserklæring, som ikke er juridisk bindende.

Men ifølge Thulesen Dahl indeholder den 31 sider lange tekst så mange problemer, at Danmark ikke bør skrive under.

»Mit budskab til regeringen er derfor soleklart: Danmark bør ikke skrive under! Vi er bedre tjent med at stå udenfor,« skriver han i sit ugentlige nyhedsbrev, som netop er udsendt.

Hovedkritikken går på, at pagten vil føre til mere migration:

»Det er selvsagt ikke i Danmarks interesse. Det vil være i direkte modstrid med alle de udlændingepolitiske stramninger, som DF og regeringen i fællesskab har gennemført siden valget i 2015. Og det vil være i lodret strid med det paradigmeskift i indvandringspolitikken, som vi netop i disse dage sidder og forhandler med regeringen om. Det hænger ganske enkelt ikke sammen,« skriver Thulesen Dahl.

Pagten, som egentlig hedder Global Compact for Migration, indeholder en hensigt om bl.a. ligestilling af rettigheder for flygtninge og såkaldte særligt sårbare migranter.

Samtidig skrives der under på, at landene har til hensigt at eliminere fremmedfjendske demonstrationer og undgå offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter, samt en lettere migranthjemsendelse.

Det var et næsten enigt FN, der i juli gav håndslag på pagten. Kun USA stemte imod.

Men siden er der opstået slinger i valsen. Først meldte Ungarn fra og har siden fået selskab af flere EU-lande, hvor nationale debatter har ført til vaklen. Blandt andet i Østrig, Polen og Kroatien, mens den tyske kansler Angela Merkel internt i sit parti også har mødt modstand.

Det er blevet bemærket i DF-toppen.

Herhjemme har pagten skabt splid i regeringen. Dansk Folkeparti har således først fået opbakning fra den konservative udlændingeordfører Naser Khader, der også har advaret mod at skrive under:

»Det underminerer en stor del af regeringens fornuftige og stramme udlændingepolitik. Personligt ville jeg ikke skrive under.«

En debat som hans partiformand Søren Pape Poulsen i Politiken efterfølgende roste sin ordfører for at åbne. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere forsikret Folketinget om, at en tilslutning »på ingen måde« vil betyde, at »vi kommer til at føre en anden udlændingepolitik, end der besluttes her i huset« og kalder FN-pagten for »et ganske godt resultat«.

Morten Kjærum, direktør for Raul Wallenberg Instituttet for menneskeret og humanitær ret, har tidligere bekræftet, at de lande, som skriver under på erklæringen, på ingen måde afgiver suverænitet.