Regeringsnotat: Loft over familiesammenføring gør en minimal forskel
Regeringen har fundet en løsning på DF-krav, men støttepartiet er ikke tilfreds.
Et af Dansk Folkepartis centrale krav til efterårets forhandlinger om udlændingestramninger – et loft over antallet af familiesammenføringer til flygtninge – vil kun have en »marginal« effekt.
Det skriver regeringens egne embedsmænd i et internt notat, hvor Udlændingeministeriet og Justitsministeriet har udarbejdet en »løsning« på DF’s krav i de forhandlinger, der indledes i Finansministeriet fredag.
Partiet har krævet, at der efter tysk forbillede bliver lagt et loft over, hvor mange der maksimalt kan blive familiesammenført hver måned.
Men en dansk model vil ifølge regeringsnotatet højest udskyde flygtninges familiesammenføring »nogle få måneder«, og det vil ikke formindske »det samlede antal familiesammenføringstilladelser«.
Det er reelt ikke et loft. Det er en udskydelse for nogen.
Derudover skriver embedsmændene direkte, at »loftet kan brydes, hvis Danmarks internationale forpligtelser« tilsiger det, eller »hvis der i en periode modtages markant flere ansøgninger end forventet«.
Ifølge direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er der slet ikke tale om et loft.
»Det er reelt ikke et loft. Det er en udskydelse for nogen,« siger han og understreger, at flygtninge har retskrav på familiesammenføring.
DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, vil ikke acceptere et loft, der blot udskyder familiesammenføringer. Partiet forestiller sig et fast loft på omkring 70 om måneden.
»Loftet skal være noget, der virker. Det skal ikke bare være facade,« siger Skaarup.
Embedsmændene oplister til sidst i notatet både argumenter for og imod et loft. For et loft taler, at kommunerne lettere kan håndtere integrationen. Imod loftet taler, at »ordningen kan kritiseres for ikke reelt at være et loft«, skriver embedsmændene sort på hvidt.
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at stille op til interview.