Annonce
Politik

Dansk Folkeparti opruster på udlændingepolitikken

Marie Krarup skifter fra forsvarsordfører til integrationsordfører for at styrke DF i udlændingedebatten.

Marie Krarup bliver ny integrationsordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Jens Dresling

Dansk Folkeparti opruster på udlændingeområdet, hvor Christian Langballe, Marie Krarup og Martin Henriksen skal udgøre et "slagkraftigt team".

Marie Krarup får titel af integrationsordfører, Christian Langballe vil fortsat være indfødsretsordfører og Martin Henriksen får titel af udlændinge- og værdiordfører. Han skal også koordinere trioens arbejde.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Formålet er, at den stramme udlændingepolitik skal fortsætte. Og at der skal sættes gang i at hjemsende udlændinge - det DF kalder et paradigmeskift.

- Udlændingepolitikken er vores vigtigste område. Det er dybest set det, der gør, at vi kan give et ordentligt land videre til vores børn og børnebørn - at vi har styr på indvandringen, forklarer Martin Henriksen.

Handler det om, at I føler jer presset af Nye Borgerlige?

- Nej. Jeg ved godt, at nogle turnerer med det synspunkt, at Nye Borgerlige har en mere restriktiv udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Men det beregner jeg nu mere som et af årtiets bedst planlagt fupnumre, siger Henriksen.

Marie Krarups hidtidige ansvarsområde som forsvarsordfører overgår til Jeppe Jakobsen, der også er ældreordfører.

Marie Krarup har som forsvarsordfører markeret sig med en mere Ruslands-venlig linje end regeringen. Og også end eksempelvis DF-næstformand Søren Espersen.

Men det har intet med Rusland at gøre, at Krarup ikke længere skal være forsvarsordfører, siger Martin Henriksen, der er med i partiets gruppeledelse.

- Det her har at gøre med, at vi ønsker at styrke udlændingeområdet. Det er den model, vi har valgt, og så kører vi med den, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her