Annonce
Politik

Valgforsker: Partiskift handler om mistro til magten og medierne

De mange partiskift blandt vælgerne har ikke den store betydning for styrkeforholdet mellem blokkene, mener to professorer.

Svenske vælgere i sving ved stemmeboksene i Stockholm-forstaden Rinkeby. Foto: Jonathan Nackstrand/AP

De svenske vælgere skiftede i usædvanlig høj grad parti, da de søndag gik til rigsdagsvalg.

Ifølge SVT's valgstedsmålinger var det mere end 40 pct. af vælgerne, der satte kryds ved et nyt parti i forhold til det forrige valg.

Men selv om andelen at troløse vælgere synes højt i Sverige, så kan vi forvente nogenlunde samme niveau af partiskift i Danmark, når der inden for det kommende halve år skal være folketingsvalg.

Det vurderer professorerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, der er tilknyttet Institut for statskundskab ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet.

Så mange vælgere skiftede parti

Andelen af vælgere, som skiftede parti ved folketingsvalg i Danmark:

  • 2015 - 42 pct.
  • 2011 - 33 pct.
  • 2007 - 32 pct.
  • 1973 - 44 pct. (Det såkaldte jordskredsvalg, hvor Fremskridtspartiet stormede ind med 28 mandater og CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti også kom ind)

Kilde: Oprør fra udkanten af professorerne Rune Stubager og Kasper Holten Hansen.

»Fra 2011 til 2015 så vi et stort hop i andelen af danske vælgere, der skiftede parti. Det skyldtes ikke mindst Dansk Folkepartis store fremgang, Venstres tilbagegang og at vi fik et nyt parti i form af Alternativet. De aktuelle målinger tyder ikke på lige så store bevægelser denne gang, men ved det kommende valg er der igen et nyt parti - Nye Borgerlige - så jeg vil ikke blive overrasket, hvis andelen af vælgere, der skifter parti, vil ligge på i hvert fald 35 pct.,« siger professor Rune Stubager.

Måling: Historisk mange vælgere i Sverige flytter krydset

Som forklaring på tendensen til flere partiskift siger hans kollega, valgforsker professor Kasper Møller Hansen, at det handler om mistro til magthaverne, mistro til medierne og til det bestående.

»En del af forklaringen er populisme, hvor man er skeptisk over for magten. Og den findes på begge fløje. Skepsissen er således udbredt både hos Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere.«

Hvilke partier vil få gavn af den manglende troløshed hos vælgerne?

»Der er ikke nogen faste mønstre. Men over lang sigt har Socialdemokratiet som bekendt været i tilbagegang. I 1990'erne lå S konstant på mellem 30 og 40 pct., mens de nu kun kan regne med nogle og 20 pct.«

Hvad siger det om vælgerne og partierne, at så mange skifter parti?

»Det siger noget om, at der er forandringer i systemet. I Danmark har det ikke mindst været diskussionen om udlændinge. Og den forandring er også kommet til Sverige, efter at de har haltet bagefter på det spørgsmål. Nu er det således ikke kun fordelingspolitik, der afgør folks valg. For mange er udlændingepolitikken blevet en dimension, der kan være afgørende for valget af parti.«

Hverken Kasper Møller Hansen eller Rune Stubager opfatter de troløse vælgere som et demokratisk problem:

»Ud fra et demokratisk synspunkt så er det vigtigere at se på stemmeprocenterne. Og når man tænker på, at valgdeltagelsen både i Sverige og Danmark ligger på over 84 pct., så er der ingen grund til at være utilfreds,« siger Rune Stubager.

Kasper Møller Hansen supplerer:

»Det er jo en stor beslutning af skifte parti, så pointen her er, at de vælgere, der skifter, er mere bevidste om deres valg, end de, der bliver hos deres "gamle" parti. Og man kan sige, at hvis man har skiftet en gang, så er man mere tilbøjelig til at gøre det igen. Det er vel en del af demokratiet, at når flere vælgere f.eks. mener, at udlændingespørgsmål er det vigtigste emne, så skifter de til de partier, der er mest markante på det emne.«.

Kasper Møller Hansen tilføjer, at det er væsentligt at bemærke, at det stadig kun er et fåtal, der skifter blok:

»90 pct. af vælgerne bliver jo inden for blokkene. Det er trods alt langt de færreste, der vælger at skifte side i forhold til de traditionelle blokke.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her