De Radikale udvider krav til S-regering og truer med at blokere for Frederiksen

De Radikales leder Morten Østergaard fremsætter nye krav til Mette Frederiksen (S) og truer med mistillid. »Besynderligt,« lyder det fra S.

Artiklens øverste billede
De Radikale er »selvfølgelig« klar til at udtrykke mistillid til Mette Frederiksen, hvis ikke S leverer et kursskifte, siger Morten Østergaard. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

De Radikale vil forhindre, at Socialdemokratiet danner en ny regering, hvis ikke der på forhånd ligger en politisk aftale, hvor S tager et opgør med partiets egne løfter.

Før sommerferien slog den radikale leder, Morten Østergaard, fast, at partiet ikke vil støtte en regering, der er »afhængig« af DF i udlændingepolitikken. Hen over sommeren har han udvidet den »garanti« til at omfatte uddannelsespolitikken og europapolitikken. Nu udvider Morten Østergaard – dagen før De Radikale tirsdag indleder dets sommergruppemøde – så garantien med endnu et krav. Socialdemokratiet skal skifte kurs og acceptere mere udenlandsk arbejdskraft.

»Vi kræver en helt ny retning fra Socialdemokratiet. Det giver vi en garanti til vælgerne om,« siger politisk leder Morten Østergaard.

Leverer Mette Frederiksen (S) efter det forestående valg ikke et markant kursskifte på udlændingepolitikken, uddannelsespolitikken, europapolitikken og også i forhold til mere udenlandsk arbejdskraft, vil Morten Østergaard ikke tøve med at trække støtten til Frederiksen som statsminister og forhindre en S-regering i at blive dannet.

»Så er vi i opposition til Mette Frederiksens regering, inden den er dannet, og dermed også fra første dag i Folketinget,« siger han.

De Radikale er i den situation »selvfølgelig« klar til at udtrykke mistillid til Frederiksen, siger han.

Rent teknisk vil Østergaard sikre kursskiftet ved i første omgang at pege på Frederiksen, men samtidig i en eventuel dronningerunde betinge sig, at der kommer en politisk afklaring om et kursskifte, før en S-ledet regering bliver dannet.

I 2011 brugte De Radikale en tilsvarende strategi, og det lykkedes på flere stræk at få S til at skifte kurs.

Socialdemokratiet har gentagne gange sagt, at det i forhold til udlændingepolitikken ikke kommer til at ændre kurs, og partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, fastholder den linje:

»Det er dybt besynderligt, at Morten Østergaard – fordi vi er fundamentalt uenige om udlændingepolitik – vil forhindre, at der kommer en langt bedre kurs for Danmark på andre områder,« siger han og tilføjer:

»Vi kommer på ingen måde til at føre en anden udlændingepolitik, end den vi står for i dag. Tror Østergaard virkelig, at han kan få en anden udlændingepolitik, hvis vi får en regering bestående af Lars Løkke Rasmussen og DF?«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.