Socialdemokratiets konsulentregning er steget med over 1.000 procent

2017 var et særdeles godt år for kassebeholdningen i Folketingets partigrupper.

Samlet set fik partierne udbetalt godt 52 mio. kr. mere i skatteyderbetalt gruppestøtte fra Folketinget end året før, og dermed nåede det samlede beløb op over 179 mio. kr.

Boostet skyldes en omdiskuteret aftale fra 2016, hvor regeringspartierne sammen med Socialdemokratiet, SF og Alternativet blev enige om at hæve støtten til sig selv med 40 pcrocent.

Begrundelsen lød, at der var behov for at kunne hyre flere konsulenter og højt kvalificerede eksperter til at rådgive om det parlamentariske arbejde og komme med input til ny politik.

Dén mulighed har særligt Socialdemokratiet benyttet sig af, viser en gennemgang af folketingsgruppernes nyligt offentliggjorte regnskaber for 2017 − de første siden den højere støtte blev indført.

Her fremgår det, at Socialdemokratiet næsten 12-doblede udgifterne til ekstern konsulentbistand og advokathjælp i forhold til året før. Fra 340.000 kr. i 2016 til over 4 mio. kr. i 2017.

Det er en stigning på over 1.000 pct. og langt mere end noget andet parti på Christiansborg.

S har også købt eksterne analyser for yderligere 1 mio. kr. og samtidig oprustet markant på medarbejderfronten, hvor partiet er gået fra 53 lønnede ansatte (årsværk) til 67 ansatte i 2017, fremgår det af regnskabet.

Det er sket, mens de fleste andre partier i Folketinget har fået færre eller stort set fastholdt antallet af ansatte. Venstres lønnede medarbejderstab er f.eks. skrumpet fra godt 41 til godt 32 årsværk i perioden.

Hos Socialdemokratiet skal spørgsmål om regnskabet stilles til gruppesekretær Christine Antorini (S), men da hun holder ferie, har det ikke været muligt at få et interview. I stedet har hun sendt et skriftligt svar, hvor hun begrunder den galoperende konsulentregning med et øget behov for at kunne matche regeringens embedsværk i ministerierne.

»Det bunder i et bredt ønske i Folketinget om at styrke partierne overfor regeringen. Der er forskel på det embedsmandsapparat, en siddende regering har til rådighed, og så de muligheder partierne i Folketinget har haft. Derfor blev der vedtaget en bred aftale, der styrker mulighederne for at trække på bl.a. ekspertbistand for at forbedre de demokratiske muligheder for alle partier,« skriver hun.

F.eks. havde Socialdemokratiet hyret rådgivningsfirmaet Migration Management Advice til at komme med input til partiets asyl- og flygtningeudspil fra februar, hvor S bl.a. foreslog at sende asylsøgere til lejre uden for Europa, mens deres sager bliver behandlet.

»Vi valgte ikke bare at se på lappeløsninger, men at tænke hele området forfra. Der var det nyttigt at kunne trække på ekspertviden udefra,« skriver Antorini.

Ifølge en forsker kan det faktisk være sundt for demokratiet, at konsulenterne kommer mere ind over. Det afgørende er, hvordan partierne bruger pengene, forklarer lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Helene Helboe Pedersen, og begynder med den positive udlægning:

»Det er alletiders, at partier taler med konsulentvirksomheder, ligesom de taler med interesseorganisationer og vælgere. Der kan være rigtig god demokratisk ræson i at sikre, at oppositionspartier har stærke organisationer, som selv kan udvikle nogle sammenhængende politiske programmer og udspil og dermed stå på mål med regeringspartierne,« siger hun, og tager så de negative briller på:

»Omvendt er der risiko for, at partierne bruger midlerne på ren kampagnevirksomhed, som ikke bidrager til bedre beslutninger, men bare giver mere valgkamp og konkurrence om vælgerne.«

Det er dog langt fra alle partier, der hyrer flere konsulenter, viser Jyllands-Postens gennemgang.

Det første år med den højere gruppestøtte afslører, at der er stor forskel på, hvordan partierne har brugt pengene. Faktisk har flere folketingsgrupper − Liberal Alliance, SF og Enhedslisten − brugt færre penge på ekstern konsulenthjælp, end før aftalen trådte i kraft.

Næsten alle har dog skruet op for budgetterne til annoncering. Det gælder særligt LA og DF’s folketingsgrupper, som brugte henholdsvis 1,5 mio. kr. og næsten 2,5 mio. kr. af støttekronerne på »tryksager og annoncer« i 2017.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti var imod at bevilge 52 ekstra mio. kr. til partierne, og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), kaldte beløbet »voldsomt og overraskende« samtidig med, at hun kritiserede aftalen for at være unødvendig og for at puste til politikerleden.

Både DF og EL har dog taget imod pengene, viser regnskaberne.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, som var en af hovedarkitekterne bag aftalen om den øgede gruppestøtte, har ikke reageret på Jyllands-Postens henvendelse.