Annonce
Politik

DF kræver højst 1.000 nye statsborgerskaber årligt

Socialdemokratiet advarer mod at se bort fra færdselsbøder ved forhandlinger om nye krav til statsborgerskab.

Nye statsborgere fejres hvert år på Christiansborg ved den årlige statsborgerskabsdag. DF ønsker et årligt loft over nye statsborgerskaber på 1.000 personer. Arkivfoto: Ivan Riordan Boll

Når regeringen onsdag indleder forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om strammede krav til dansk statsborgerskab, så glæder Dansk Folkeparti sig over allerede at have sat aftryk på forhånd.

- Det er rigtigt godt, at stramninger på området, som for bare få år siden var helt utænkelige, foreslår regeringen nu selv, siger indfødsretsordfører Christian Langballe (DF).

Dansk Folkeparti møder dog op til forhandlingerne med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) med det mål at komme endnu længere.

Støjberg: Det er ganske særligt at blive dansk statsborger

- Vores vigtigste krav er et årligt loft over nye statsborgerskaber på 1.000 personer, og hvor det er en præmis, at kommer man fra den vestlige kulturkreds, så har man en forrang, siger Christian Langballe.

- Desuden vil vi gerne have ti års karenstid i form af en prøvetid, så hvis man begår en alvorlig forbrydelse, når man har fået statsborgerskab, så kan man miste det igen.

Indfødsretsordfører Astrid Krag fra Socialdemokratiet ser frem til forhandlingerne om det længe ventede udspil.

- Det er en række fine justeringer umiddelbart, som ligger i forlængelse af grundprincipperne for dansk statsborgerskab: At man skal kunne sproget, forsørge sig selv og overholde landets love og respektere demokrati, siger hun til Ritzau.

Hun er dog ikke begejstret for regeringens oplæg til at lempe på betydningen af færdselsbøder, så bøder af en vis størrelse ikke fremover får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab.

Overblik: Skærpede krav til at opnå statsborgerskab

- Jeg er skeptisk over de lempelser, som regeringen lægger op til i forhold til færdselsbøder, hvor man vil dispensere og eventuelt se bort fra bøder også helt op til 7.000 kroner.

- Kører du over for rødt, så udsætter du jo andre menneskers liv for fare, siger hun.

- Samtidig er jeg skuffet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en øget indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati, siger Astrid Krag.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her