Bred politisk aftale: Maksimalt 40 procent almene familieboliger i ghettoer
Finansieringen er på plads, og onsdag blev der landet en delaftale omkring regeringens ghettoplan.
Andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
Det er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF onsdag blevet enige om.
Aftalen er en del af regeringens ghettoplan, hvis formål er at afskaffe ghettoer senest i 2030.
- Jeg er glad for, at vi med dagens aftale får en række nye og effektive redskaber til at ændre bolig- og beboersammensætningen, så vi kan få vendt udviklingen i ghettoområderne, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Aftalen giver ministeren mulighed for at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde. Hvis der er opbakning fra aftalepartierne vel og mærke.
- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant.
- I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger Ole Birk Olesen.
Tirsdag blev de samme partier sammen med De Radikale enige om finansieringen af ghettoplanen.
Onsdagens aftale betyder desuden, at kriterierne, for hvad der er en ghetto, opdateres. På den seneste ghettoliste fra december 2017 var der 22 ghettoer i Danmark. Med de nye kriterier vil det tal være 30.
Det er kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet, som justeres.
Det betyder blandt andet, at der fremover kun ”medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund”, står der i aftalen.
Det vil sige, at uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data.
- Det er vigtigt for demokratiet, at vi tager et ansvar, hvis grupper sætter sig uden for samfundet og bekæmper de principper, det bygger på.
- Vi skal gøre op med parallelsamfund, og derfor er det meget positivt, at der er så bred opbakning i Folketinget til den nye og mere kontante kurs, siger Ole Birk Olesen.
Her følger en oversigt over de nye boligpolitiske initiativer:
- For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030. Boligministeren kan, hvis en række kriterier er opfyldt, undtagelsesvis godkende en udviklingsplan, hvor nedbringelsen sker til en andel, der er højere end 40 pct. Der øremærkes desuden midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.
- Ghettokriterierne opdateres.
- Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger
- Boligorganisationernes øverste myndighed får nye beføjelser.
- Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.
- Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder. Dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.
- Stramning af regler for kommunal anvisningsret.Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
- Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder. Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder.
- Boligministeren kan med opbakning fra aftaleparterne, som udgør et flertal i Folketinget, beslutte en afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år. Afviklingen kan ske ved påbud eller ved statslig overtagelse.