Annonce
Politik

Kommentator: S splitter rød blok med udlændingepolitik

Socialdemokratiets udlændingeudspil er en rød klud på rød blok, mener politisk kommentator Hans Engell.

"Socialdemokratiet har vurderet, at de ikke vil tabe endnu et valg på flygtninge. De har tabt en stribe valg på det område. Socialdemokratiet kan ikke gå fra den stramme udlændingepolitik," siger politisk kommentator Hans Engell Foto: Ole Steen/Polfoto

Socialdemokratiet støttes efter valget af Enhedslisten trods partiets nylige udlændingeudspil.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Efter et valg har Enhedslisten ikke andre at pege på end (S-formand, red.) Mette Frederiksen. Det er svært at forestille sig Enhedslisten stemme blankt eller pege på sig selv. Det er lidt tomme trusler, siger Hans Engell.

S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering. Det siger flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse til DR Nyheder.

I 2016 bad Enhedslistens årsmøde hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs for Socialdemokratiet.

Men udlændingeudspillet er en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen kommer til at splitte rød blok i en valgkamp, mener Hans Engell.

Analytiker: Dristigt af Socialdemokratiet at foreslå sådan et system

- Socialdemokratiet har vurderet, at de ikke vil tabe endnu et valg på flygtninge. De har tabt en stribe valg på det område. Socialdemokratiet kan ikke gå fra den stramme udlændingepolitik, siger Hans Engell.

Han ser ingen vej tilbage for Socialdemokratiet.

- De har krydset Rubicon. De kan ikke lade De Radikale og Enhedslisten bestemme socialdemokratisk udlændingepolitik, siger Hans Engell.

Strategien er risikabel, da udspillet kun kan bæres igennem af Dansk Folkeparti og Venstre, mener han.

Står rød blok lige så splittet som blå blok?

- Før et valg er Mette Frederiksens helt store svaghed, at den røde blok er endnu mere splittet end den blå blok, siger Hans Engell.

Lars Løkke Rasmussen (V) har tre store fordele. Som statsminister udskriver han valg. De fire blå partier peger på ham som statsminister. Og han har stor erfaring som statsminister, mener Hans Engell.

- Hendes fordel er, at hun står stærkt i meningsmålingerne. Hun ligner en vinder, og Socialdemokratiet opbygger sin politik, mener han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her