Annonce
Politik

Engel-Schmidt mister job efter kokainkørsel

Jakob Engel-Schmidt er færdig som underdirektør på Niels Brock og som paneldeltager på TV 2-program.

Jakob Engel-Schmidt er på orlov fra Folketinget, mens han varetager jobbet som underdirektør på Niels Brock. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt, der i øjeblikket er på orlov fra Folketinget, forlader jobbet på handelsskolen Niels Brock, hvor han er underdirektør.

Af princip udtaler Niels Brock sig ikke i personalesager, men skolen bekræfter, at der er indgået en fratrædelsesaftale. Engel-Schmidt stopper med øjeblikkelig virkning. Opsigelsen sker, efter det er kommet frem, at politikeren den 4. juli sidste år blev stoppet af politiet med kokain i blodet.

»Det er kommet fuldstændig bag på os, og vi er naturligvis kede af det på Jakobs vegne; det er en stor både personlig og professionel tragedie,« siger administrerende direktør på Niels Brock, Anya Eskildsen, i en pressemeddelelse.

 

Det er Ekstra Bladet, der har foldet sagen ud. Avisen forfulgte i efteråret flere tips om færdselssagen og spurgte ind til det hos Engel-Schmidt, der ifølge mediet gik på orlov umiddelbart efter forespørgslen for at arbejde som direktør på handelsskolen Niels Brock den 1. oktober. I mellemtiden har han desuden været paneldeltager på News og Co. på TV 2 News.

Men også her ophører samarbejdet for nu, siger chefredaktør på TV 2 News, Ulla Pors.

»Vi har sagt til ham i dag, at det kan han ikke fortsætte med foreløbig. Det er selvfølgelig et problem for vores program. Lige nu skygger den her sag og dens omstændigheder for, hvad han i øvrigt måtte sige som medlem af et panel,« siger hun ifølge TV 2.

34-årige Engel-Schmidt har selv skrevet om episoden på Facebook, hvor han kalder narkokørslen for sit »livs fejltagelse«.

»Det er på alle måder fuldstændig uacceptabelt. Jeg havde ikke sat mig ind i en bil, hvis jeg vidste, at jeg ikke kunne køre. Det er ingen undskyldning – jeg skulle have tænkt mig om,« har han skrevet.

V-gruppeformand ser ikke Engel-Schmidt vende tilbage

Han lægger sig fladt ned, lyder det i undskyldningen.

»Det er aldrig acceptabelt at være påvirket bag et rat. Jeg har udsat andre for fare, og jeg er lykkelig for, at der ikke skete nogen noget den aften. Endnu en ting er, at man skal følge landets love og regler. Det har jeg vægtet både som politiker og som borger – og derfor græmmer jeg mig ekstra meget.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Amerikansk midtvejsvalg og en fed omgang identitetspolitik

Morten Uhrskov Jensen
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse.

Blog: Minoriteter er smukke, majoriteten er grim

Mikael Jalving
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål.

Blog: Rigsadvokaten ryster retsstaten

Birthe Rønn Hornbech
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stik i rend dreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her