Annonce
Politik

Offentligt forbrug stiger mere, end regeringen ville

Ifølge regeringens egen prognose for dansk økonomi vil det offentlige forbrug stige mere end tre gange så meget, som VLAK-regeringen havde sat sig for. »Detalje«, mener Liberal Alliance.

Det er ifølge redegørelsen især finanslovsaftalen, der er skyld i stigningen i det offentlige forbrug. Her er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og finansordfører Joachim B. Olsen (LA) på vej til finanslovsforhandlinger. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Trods regeringsløfter om det komplet modsatte ventes væksten i det offentlige forbrug at stige og stige og stige.

Ifølge regeringens egen prognose for dansk økonomi – den såkaldte økonomiske redegørelse – vil det offentlige forbrug i 2018 stige med 1,0 pct.

Jeg synes, det vil være ærgerligt at hænge sig i den detalje.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), økonomi- og indenrigsminister

Det betyder, at der næste år forventes at blive brugt 1 pct. mere på den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Det er blandt andet lægebehandling, skoleundervisning og politi.

Og det er mere end tre gange så meget, som VLAK-regeringen i regeringsgrundlaget fra 2016 havde sat sig for. Her er den officielle målsætning nemlig, at det offentlige forbrug år for år kun må vokse 0,3 pct.

LA i 2013: Æd den, V, K, DF

»Når forbruget ser ud til at skulle stige så meget de kommende år, så skyldes det blandt andet, at forbruget er blevet væsentligt mindre i år. Det forklarer de 0,4 af de i alt 1,0 pct. Det er altså et mindre forbrug, jeg som liberal økonomiminister kun kan glæde mig over,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

I 2013 havde piben en noget anden lyd. Her blev der ikke holdt igen, da partiets politiske leder Anders Samuelsen holdt oplæg for en gruppe unge liberale.

Han kritiserede først De Konservatives manglende indflydelse i VK-regeringen og varslede derfor en langt større indflydelse, hvis Liberal Alliance kom til magten:

»Vi vil en gang for alle stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug, og vi vil lægge en plan for en langsigtet slankekur i det offentlige. Æd den. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti«, sagde Anders Samuelsen i sin tale, der blev foreviget på video og siden lagt på nettet.

Vækstønsker

V, LA og K gik til valg på nulvækst og minusvækst

  • Venstre gik til valg på nulvækst i den offentlige sektor.
  • De Konservative ønskede ikke, at den offentlige sektor blev større
  • Liberal Alliance gik til valg på minusvækst.

Regeringsgrundlaget har »et mål om en årlig basis i realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk«.

Dansk Folkeparti har i de igangværende forhandlinger om en skatteaftale krævet en vækst på 0,65 pct. årligt frem mod 2025.

Ligeledes gentog Samuelsen før valget i 2015 sine minusvækstkrav og sagde, at de øvrige partier i blå blok her ville komme til at »bide til bolle«.

Bredside fra liberale

Hos den liberale tænketank Cepos retter man en bredside mod den stigende vækst i det offentlige forbrug – og VLAK-regeringen:

»Der er et beklageligt skred i det offentlige forbrug under VLAK. Udgiftsvæksten er betydeligt højere end VLAK’s målsætning. Og desuden vokser det offentlige forbrug mærkbart mere end under Thorning-regeringen,« lyder det her fra cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Under S-R-SF-regeringen og siden S-R-regeringen med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen steg det offentlige forbrug med gennemsnitligt 0,5 pct. årligt.

LA's vælgere holder ved trods regeringstumult

Den gennemsnitlige udgiftsvækst for VLAK-regeringens levetid i 2017 og 2018 ligger ifølge den liberale tænketank noget højere – svarende til 0,75 pct.

»Det er ret kritisabelt,« lader Mads Lundby Hansen regeringen forstå.

Finansloven giver udslag

Det er ifølge redegørelsen især finanslovsaftalen indgået mellem regeringen og DF, der »isoleret set giver anledning til en opjustering af skønnet for det offentlige forbrug« på de i alt 750 mio. kr. i 2018.

Netop efter indgåelsen af aftalen bebudede De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, ellers på det sociale medie Twitter, at den ville medføre en »historisk lav stigning i offentlige udgifter«.

Han er mandag ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse.

Midt i trekantsdramaet: Regeringen risikerer at komme i mindr

Mindet om regeringen og ikke mindst sit eget partis politik forklarer Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at han blot »glæder« sig over, at forbruget i 2017 er blevet lavere.

»Hvis vi holder økonomien på sporet, kunne det være, at det også blev det i 2018. Men jeg synes, det vil være ærgerligt at hænge sig i den detalje,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror faktisk, at danskerne og lige præcis mine vælgere vil være i stand til at kunne forstå, når jeg siger, at 40 pct. af stigningen skyldes et mindre forbrug i 2017. Så vil de ikke alene forstå det, så vil de blive lykkelige.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Gruppeformand: »Finansloven kvæles i fastfood«
Når vælgerne skal indfanges i et meget lige og velfungerende land som Danmark, må partierne skrue op for retorikken og samles om at være yderligtgående for at markedsføre sig. Men er det godt for vores samfund, når finansloven kvæles i fastfood?
Debat: Den mest retfærdige skat i Danmark
Lasse Haugaard Pedersen, medlem af DSU’s forretningsudvalg, Aabyhøj
I påsken kom det frem, at LA varsler med at reducere arveafgiften ved næste finanslovsaftale.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Mikael Jalving
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

Blog: Nej, en høne er ikke min søster af en anden art

Anna Thygesen
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse.

Blog: Danmark er for lille til vilde ulve

Christian Rabjerg Madsen
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark.
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her