Annonce
Politik

Minister vil forbyde internet på institution for pædofile

Et forbud mod blandt andet smartphones skal forhindre pædofilidømte på Kofoedsminde i at kontakte børn.

Et nyt lovforslag skal gøre det muligt at forbyde smartphones og andre enheder, som kan give adgang til internettet, på specialinstitutionen Kofoedsminde, således at pædofilidømte ikke kan tage kontakt til børn.

Det fortæller børne- og socialminister Mai Mercado (K), som fremsætter forslaget i Folketinget onsdag, til TV 2.

- Det skal ikke være sådan, at når man er dømt for pædofili, at så har man stadigvæk en mulighed for at benytte internettet til at komme i kontakt med børn og unge og i sidste ende det helt gruopvækkende at bestille en voldtægt via nettet, siger ministeren til TV 2.

Kofoedsminde er en specialinstitution for voksne, domsanbragte udviklingshæmmede, der har begået personfarlig kriminalitet.

Lovforslaget fra børne- og socialministeren rummer en række indgrebsmuligheder, der alene kan anvendes på institutionen i Rødby på Lolland.

Institutionen har flere gange oplevet, at pædofile har downloadet børneporno, ligesom at indsatte har kontaktet ofre på nettet. Det er sket, selv om indsatte har forbud mod at bruge internet og mobiltelefon uden overvågning.

I april 2015 kom det ifølge TV 2 frem, at en 41-årig mand, der er dømt for voldtægt og drab på en fireårig, havde downloadet børneporno, mens han sad i forvaring på Kofoedsminde.

I januar samme år stod en far frem og fortalte TV 2, hvordan en 27-årig anbragt mand havde forsøgt at true hans niårige datter til at sende nøgenbilleder.

Ifølge politiet kontaktede den 27-årige mand flere andre børn, som han blandt andet sendte krænkende billeder.

Ligeledes i 2015 blev en 33-årig mand afsløret af Ekstra Bladet og TV3 i at skrive til børn fra en falsk profil, hvor han udgav sig for at være 15 år. Siden 2012 har han afsonet en dom på Kofoedsminde for pædofili efter at have haft sex med piger under 15 år.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister

Harun Demirtas
Er du virkelig i tvivl om, om en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her