Fortidens misbrugte børn kan få ny mulighed for at søge retfærdighed
Flere partier er åbne over for, at misbrugte børn, som blev svigtet af det offentlige, nu kan få deres sager testet, selvom de er forældede.
Uanset om et overgreb blev begået i forgårs eller for flere årtier siden, så skal ofrene have en mulighed for at søge retfærdighed i sager, hvor offentlige myndigheder har svigtet deres ansvar og ikke grebet ind over for misbrug af børn. Også selvom sagerne for længst har overskredet den nuværende forældelsesfrist.
Det mener blandt andre Socialdemokratiet, som nu spiller et nyt forslag ind i en aktuel debat på Christiansborg.
Retsordfører Trine Bramsen (S) foreslår at oprette en domstolslignende instans, som skal fungere som prøvesten for disse sager om misbrug og myndighedssvigt af børn. Her skal en gruppe jurister relativt hurtigt vurdere, om det er muligt at løfte en eventuel erstatningssag i retssystemet. Og hvis svaret er nej, skal sagen droppes, så politi og domstole ikke risikerer at blive overdynget med gamle sager.
»Sandheden er, at mange af sagerne ikke vil ende med domme, fordi man simpelthen ikke kan løfte bevisbyrden. Dermed stikker man ofrene blår i øjnene ved at stille dem erstatningssager i udsigt. Derfor foreslår vi, at man i stedet skal henvende sig til den her domstolslignende instans og få undersøgt sin sag, hvis man mener, at man er blevet udsat for overgreb. Hvis instansen mener, at der er chance for, at sagen kan rejses, så kan den gå videre til domstolene,« siger retsordfører Trine Bramsen.
I forvejen er Folketinget ved at vedtage en ny lov, som efter nytår fjerner forældelsesfristen i fremtidige sager om overgreb mod børn – men loven gælder ikke for fortidens sager, eksempelvis misbrugssagerne fra børnehjemmet Godhavn. Som reglerne er nu, bliver et erstatningskrav mod eksempelvis en kommune som udgangspunkt forældet tre år efter, at kommunen bliver bekendt med, at den burde have grebet ind. I visse sager kan forældelsesfristen dog hæves helt op til 30 år, hvis sagsøgeren kan dokumentere at han eller hun har lidt personskade.
Den nærmere udformning og finansiering af Trine Bramsens ændringsforslag afhænger af de kommende politiske drøftelser, men umiddelbart er både Dansk Folkeparti og Enhedslisten positive, og dermed tegner der sig et flertal i Folketinget. Netop DF og EL har ellers stillet deres eget forslag, som går ud på helt at fjerne forældelsesfristen i gamle misbrugssager. Men Trine Bramsens mellemvej møder også klangbund.
»Det lyder som et spændende forslag. Det er kun godt, hvis der kommer andre gode ideer ind og gør, at der kan skaffes flertal for noget, som ellers var helt tabt. Så det vil jeg drøfte nærmere med Trine Bramsen,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF). Og Rune Lund (EL) bakker op om et nævn, hvor man kan få prøvet gamle misbrugssager, hvor myndighederne har svigtet:
»Det er vi meget positivt indstillede over for. Jeg ville faktisk selv have foreslået, hvis det lykkedes at få fjernet forældelsesfristerne,« siger han.
Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er dog ikke lun på ideen. Han forudser, at ofrenes erstatningssager blot trækker endnu længere ud.
»Intet bliver mere simpelt af at indføre endnu en bureaukratisk instans,« siger han.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil afvente det endelig forslag fra S, før han vil udtale sig om det.
Tilbage hos Socialdemokratiet fremhæver Trine Bramsen, at forslaget har den sidegevinst, at misbrugsofre får mulighed for at få afprøvet deres sager uden at det nødvendigvis fører til en langvarig politiefterforskning og efterfølgende sag ved domstolene. Dermed skånes politiet.
»Det vil give en ventil, som gør, at politi og domstole ikke bliver lagt ned af nye sager, hvor man alligevel ikke kan løfte bevisbyrden. Og samtidig sikrer det, at ofrene ikke går i uvished i flere år, mens den venter på en afgørelse,« siger hun.
S-ordføreren nævner konkret sagerne om Godhavnsdrengene fra det berygtede drengehjem Godhavn i Tisvildeleje, som eksempler på misbrug, der ville gå videre til domstolene, fordi der findes klare beviser for overgrebene og mange nulevende vidner.
»Set udefra vil den type sager oplagt passerede videre,« siger hun.