Interview: »Sentimentalitet er den laveste, mest nedrige, nemme, tarvelige og usle følelse at formidle«
Den 52-årige forfatter og dramatiker Line Knutzon er aktuel med bogen ”Camille Clouds brevkasse", hvor brevkasseredaktøren svarer godt for sig, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
Hvorfor skriver du?
»Fordi jeg kan være mig selv og gøre tingene på min egen måde. Jeg er ret flink, men også ret egenrådig.«
På hvilken tid af døgnet skriver du bedst?
»Mellem 8 og 12:30.«
Hvor skriver du bedst?
»Jeg kan skrive allevegne, men meget bliver til i et hjørne i min sofa.«
Hvordan ved du, at en ny bog er ved at tage form?
»Jeg ved, at jeg er klar til at skrive, når jeg har en form. Indholdet er det nemmeste. Formen er det sværeste. Uden den er det som at bage en kage, uden at have noget at hælde dejen i.«
Er din bog skrevet på ren inspiration eller fast arbejde?
»Denne bog er skrevet af lyst, og lysten kom, fordi jeg fandt en form. Jeg opfandt Camille – og dermed en måde at tale om livet på – i brevkasseform.«
Hvilken del af processen - fra første tanke til udgivelse - er sværest?
»Det værste er at sidde med en masse indhold og tanker, men endnu ikke at have fundet formen.«
Hvad er den bedste sætning, du selv har skrevet?
»Uha. Svært. Jeg snupper en sætning fra Camille Cloud som jeg selv synes er ok god: ”Jeg har da også selv slugt en del hårnåle og en sok i ny og næ, men det er da løbende kommet ud den anden vej”.«
Hvilken bog anbefaler du oftest til andre?
»”6512” af Per Højholt. Det er en dårlig anbefaling, da den nærmest ikke er til at opdrive. Men det er den sjoveste bog, jeg har læst, selv om jeg ikke kan forklare hvorfor.«
Det underligste sted, du har læst en bog?
»Jeg har læst mange underlige ting og elsker det. Men f.eks fra ”6512” er der følgende sære sætning: ”Selv om det hører under en anden dato, kan jeg skrive, at jeg sidder på sengen og skriver”.«
Happy ends kommer ofte fra et sentimentalt sted i forfattere. Og jeg er simpelthen allergisk over for sentimentalitet.
Hvilken bog har du grinet højest af undervejs?
»”6512.”«
Og grædt mest over?
»”Den lille pige med svovlstikkerne”. Jeg bryder stadig sammen i en alder af 52 år, når jeg kommer til det sted hvor mormoren viser sig.«
Hvilken bog har du løjet om, at du har læst? Og hvorfor?
»Jeg tror jeg ved flere lejligheder i 80"erne påstod at jeg havde læst en bog der hed ”Terningemanden”. Alle havde læst den. Jeg gad formentlig ikke og løj om det af skræk for at miste venner.«
Hvad er den bedste sætning, du har læst?
»Det er i ”Lille Virgil”: ”Hans ansigt var helt rødt i hovedet”.«
Hvordan har du det med happy ends?
»Happy ends kommer ofte fra et sentimentalt sted i forfattere. Og jeg er simpelthen allergisk over for sentimentalitet. Det er den laveste, mest nedrige, nemme, tarvelige og usle følelse at formidle til andre og vidner kun om forfatterens egen angst for livets realiteter.«