Fortsæt til indhold
Frøkjær

Interview: »Er overspringshandlinger et ritual? Jeg skal i hvert fald lige have en kop kaffe. Og klippe pandehår«

Den 31-årige forfatter Tine Høeg blev sidste fredag hædret med Bogforums Debutantpris 2017 for sin fortælling ”Nye rejsende”.

Cecilie Frøkjær

Hvorfor skriver du?

»Jeg tror, jeg prøver at forstå verden ved at fortælle om den. Sådan har det været, siden jeg var helt lille. Jeg har nogle gange en fornemmelse af, at jeg oplever mit liv som scener. Som om jeg skriver dem ned, mens de foregår.«

På hvilken tid af døgnet skriver du bedst?

»Sent om aftenen og om natten. Ingen forventer, at man laver noget kl. 23.30, det er en slags ekstra eller hemmelig tid. Og måske netop derfor begynder min hjerne at lyse.«

Hvor skriver du bedst?

»Hidtil har jeg siddet i min vindueskarm med min lille Macbook på skødet, men jeg fik simpelthen så ondt i nakken efter at have skrevet en hel bog på den måde. Nu har jeg indrettet en arbejdsplads i stuen foran vinduet. Jeg skal helst kunne se himlen. Jeg tager også mange noter på min telefon, når jeg sidder i toget for eksempel.«

Har du særlige ritualer, inden du går i gang ved computeren?

»Er overspringshandlinger et ritual? Jeg skal i hvert fald lige have en kop kaffe. Og noget knækbrød med peanutbutter. Og rydde op på skrivebordet. Og klippe pandehår. Og tage et foto af det nye pandehår. Og have mere kaffe.«

Hvordan ved du, at en ny bog er ved at tage form?

»Jeg har opdaget, at jeg ikke kan planlægge en bog; jeg er nødt til at skrive mig ind på den, flyde med skriften og ikke træffe for mange beslutninger for tidligt. På et tidspunkt må man så udvælge, strukturere, tænke. Sådan var det i hvert fald med ”Nye rejsende”.«

Er din bog skrevet på ren inspiration eller fast arbejde?

»En kombination. Hvis man kun skriver, når man føler sig inspireret, så tror jeg ikke, der ville komme særligt mange bøger ud af det. Man er nødt til at være stædig. Nogle dage er der hul igennem, andre dage er det et helvedes slid, og man får måske kun én brugbar sætning ud af otte timers arbejde.«

Hvilken del af processen – fra første tanke til udgivelse – er sværest?

»Jeg havde svært ved at give mit manuskript fra mig. Jeg blev ved og ved at fedte rundt med sætningerne, udskifte småord, få nye idéer. Til sidst sagde min redaktør: Hvis du piller mere ved det nu, så piller du det fra hinanden.«

Hvad er den bedste sætning, du selv har skrevet?

»Jeg håber stadig, at jeg har den til gode. Jeg vil hellere pege på andres, f.eks. de her linjer fra Tove Ditlevsens ”Blinkende lygter”: ”Den første sorg har et spinkelt skær, som en tåre der skælver i rummet, kun den vil være dit hjerte nær, når al anden sorg er forstummet.” Hendes digte er enkle og klare og enormt smukke.«

Hvilken bog anbefaler du oftest til andre?

»I øjeblikket anbefaler jeg hele tiden Caroline Minors ”Velsignelser”, som er den vildeste bog, jeg har læst i år. En virtuos novellesamling om sorg og begær.«

Hvor mange sider læser du, før du dropper en bog, der ikke umiddelbart fanger dig?

»Jeg giver for hurtigt op. Jeg vil gerne øve mig i at være mere stædig.«

Det underligste sted, du har læst en bog?

»Jeg læser mest derhjemme i min sofa, det er ikke særlig underligt.«

Hvilken bog har du grinet højest af undervejs?

»Alt, hvad Line Knutzon laver, får mig til at græde af grin. Lige nu er jeg i gang med ”Camille Clouds brevkasse”. Jeg elsker, når folk griner, når jeg selv er ude at læse op. Humor på skrift er en meget, meget vanskelig disciplin.«

Jeg græd også som pisket, da jeg læste sidste bind i Harry Potter-serien; jeg kunne ikke klare, at Fred skulle dø.

Og grædt mest over?

»Jeg græder altid, når jeg læser Inger Christensens ”Sommerfugledalen”. Men jeg græd også som pisket, da jeg læste sidste bind i Harry Potter-serien; jeg kunne ikke klare, at Fred skulle dø.«

Hvilken bog har du løjet om, at du har læst?

»Jeg plejer at sige, at jeg har læst ”Bliktrommen”, men jeg er faktisk i tvivl, om jeg bare har set filmen. Sådan er det også med tredje bog i Ringenes Herre – tror sgu ikke, jeg fik den læst.«

Hvad er den bedste sætning, du har læst?

»Åh, det er umuligt at vælge én! På min opslagstavle hænger et digt fra digtsamlingen ”Omina” af Mette Moestrup og Naja Marie Aidt, det starter sådan her: ”du ville det vilde ridt / af hele dit hjerte / det havde en egenvilje / som gjorde dig viljeløs”. De linjer elsker jeg. Sådan opfører mit eget hjerte sig også.«

Hvordan har du det med happy ends?

»Jeg vil hellere have melankoli og længsel. Ligesom jeg hellere vil have efterår end sommer.«