Fortsæt til indhold
1 t 15 min

5. august 2026

Volkswagen under pres: Kan Europas bilgigant reddes?

Volkswagen kæmper med den største krise i årtier. Kan Europas største bilproducent vende udviklingen, eller er problemerne blevet for store? Bilradio går tæt på koncernen sammen med strategisk rådgiver i bilbranchen René Tønder.

I årtier hentede Volkswagen enorme overskud i Kina. Nu er markedet blevet koncernens største hovedpine, mens høje omkostninger og hårdere konkurrence lægger et voksende pres på den tyske bilgigant.

Samtidig tjener Audi og Porsche ikke længere de samme penge som tidligere. Det tvinger Volkswagen til at gentænke en forretning, der i årtier gjorde koncernen til en af verdens stærkeste bilproducenter.

I denne særlige udgave af Bilradio går Christian Schacht og René Tønder på jagt efter forklaringen på, hvordan koncernen bag Golf, Audi og Porsche endte i sin største krise i årtier, og om Volkswagen stadig kan finde tilbage til toppen.

Også i Bilradio:

  • Hvorfor Kina er blevet koncernens største udfordring.
  • Om Volkswagen er blevet for stor, for dyr og for langsom.
  • Hvorfor Audi og Porsche ikke længere trækker koncernen som tidligere.
  • Hvad samarbejderne med Xpeng og Rivian kan føre til.
  • Om selvkørende biler bliver den næste store trussel.
  • Hvad krisen kan betyde for danske bilkøbere.

Vært: Christian Schacht

Redaktør: Jacob Grosen

Klip og produktion: Mathias Bonde

Der er lånt klip fra CNBC