Dronten uddøde på 70 år - nu ved forskerne, hvordan den levede

Selvom dronten uddøde for 350 år siden, har forskere med nye studier af dens knogler blandt andet fundet ud af, hvorfor historiske beskrivelser af den varierer så meget.

Artiklens øverste billede
Dronten var cirka 1 meter høj, den levede af frugter og nødder og byggede sin rede på jorden. Og så uddøde den på 70 år, da først mennesket var gået i land på dens hjemø Mauritius. Foto: Gareth Fuller/AP

Selvom dronten uddøde for mere end 350 år siden, er det lykkedes forskere at finde ud af, hvordan dens liv var, fra den kom ud af ægget, til den døde. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne har nærstuderet knogler fra 22 dronter i forskellige aldre.

Blandt andet viser det nye forskningsresultat, at dronteungerne voksede ekstremt hurtigt for at kunne modstå det barske vejr i cyklon-sæsonen i det Indiske Ocean.

Først derefter begyndte de at skifte dunene ud med rigtige fjer.

Resultatet kan måske forklare, hvorfor historiske beskrivelser af de nu uddøde kæmpefugle er så forskellige, fortæller postdoc Delphine Angst fra Biological Science Department ved University of Cape Town i Sydafrika.

Læs også: Dronten var faktisk ret intelligent

»Selvom mennesker og dronter levede sammen på Mauritius i flere årtier, ved vi meget lidt om deres økologi. Beskrivelser af fuglene varierer også meget i forhold til eksempelvis farve og fjerpragt, men de forskelle i beskrivelser kan skyldes, at de unge fugle voksede så hurtigt, at man måske har troet, at de var voksne, før de skiftede deres dun ud med rigtige fjer,« fortæller Delphine Angst.

Dronten var et år om at blive kønsmoden

På baggrund af sit nye studie af dronteknoglerne mener Delphine Angst, at den mauritiske kæmpefugls liv forløb således:

  • Den udklækkedes sent på sommeren og voksede derefter meget hurtigt for at blive robust nok til at kunne modstå cyklonsæsonens barske vejr, der i det Indiske Ocean varer fra november til marts.
  • Først i marts begyndte den at skifte dunene ud med fjer, hvilket den var færdig med i juli.
  • Efter et år var dronten kønsmoden og klar til selv af være en del af parringssæsonen, som begyndte i august.
  • Først efter fem til seks år var drontens knogler fuldt udvoksede.

Kæmpefuglen uddøde på kun 70 år

Dronten havde ingen naturlige fjender på Mauritius, før søfarere kom til øen, og den store fugl, der hverken kunne flyve eller var bange for mennesker, var et let bytte.

Læs også: Uddød kæmpekrokodille gik oprejst og havde tænder som T. rex

Kombinationen gjorde, at den uddøde på mindre end 70 år, efter hollandske sømænd først berettede om den i 1598.

Men studier i uddøde dyrs biologi kan give enestående viden, som kan bruges til at vurdere risikoen for, at nulevende arter uddør, vurderer adjunkt og evolutionsbiolog Morten Allentoft fra Center for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

»Man kan se nogle egenskaber i drontens biologi, som giver en indsigt i, hvorfor de var så sårbare og uddøde så hurtigt, som de gjorde. Hvis man genfinder nogle af de samme biologiske signaturer i nulevende dyr, eksempelvis at de reproducerer sig langsomt, lægger få æg, eller ikke er bange for mennesker, kan det jo give anledning til, at man skal være opmærksom på disse arters bevaringsstatus og måske passe ekstra godt på dem,« siger Morten Allentoft, der ikke har deltaget i det nye studie, men selv har forsket i DNA fra moa-fuglene – en gruppe uddøde kæmpefugle fra New Zealand.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.