Lille brandmus kan have rejst med mennesker i bronzealderen

Mennesker har uden at vide det påvirket udbredelsen af fremmede pattedyr i Danmark i mere end tusind år. Det viser nye studier af en lille mus, som næsten udelukkende lever på Lolland og Falster.

Artiklens øverste billede
Brandmusen lever i Danmark udelukkende på Lolland-Falster og omkring Filskov i Jylland. Foto: Wikimedia Commons

Siden mennesker i Danmark for alvor begyndte at handle med andre folk over vand, har det påvirket naturen på land.

På Lolland-Falster lever brandmusen - en lille mus, som viser sig at være et af de tidligste eksempler på, at mennesker utilsigtet har indført fremmede pattedyr i den danske natur.

Brandmusen har nemlig længe været betragtet som eksklusiv for Lolland-Falster. Så da en bestand for godt ti år siden blev opdaget omkring Filskov i Jylland, vakte det undren hos biolog Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum, Aarhus.

»Jeg tænkte: Hvor fa’en er de kommet fra? Med tyske campingvogne eller hvordan?«

Læs også: Se billederne af de nye arters top 10

Mus har fulgt med mennesker

Det er sådan set ikke nyt, at dyr spredes med menneskers vandringer. Husmusen har fulgt mennesket hele vejen fra Indien og er kommet til Danmark for over 5.000 år siden. Men husmus har altid levet sammen med og været afhængige af mennesker.

Brandmusen lever derimod uafhængigt af mennesker, og derfor er det specielt, hvis den har bredt sig til Danmark på grund af mennesker.

Brandmusen stammer oprindeligt fra de østeuropæiske stepper. Den trives godt i landbrugsområder og har derfor spredt sig vidt i Europa og Asien i takt med udbredelsen af agerbrug. I Danmark findes den næsten kun på øerne Lolland og Falster, men her er den til gengæld den mest almindelige museart.

Så da en bestand 'pludselig' også dukkede op i Jylland, langt væk fra nogen andre af deres art, åbnede det for at undersøge nærmere, hvor de jyske brandmus kommer fra.

Resultaterne er nu offentliggjort i et studie fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus, som er udgivet i det prestigefyldte Royal Society's Biology Letters.

Læs også: Sådan helbreder du din krop med hjernen

DNA afslører slægtshistorier

Ved at isolere det såkaldte mitokondrielle DNA, eller mitogenom, kunne forskerne få ekstremt detaljerede informationer om brandmusen.

Det er en metode, der har åbnet for meget detaljeret forskning i levende organismers historie.

Man har allerede meget velbeskrevne mitogenomsekvenser fra både mennesker og husdyr, samt nogle vilde dyr som husmus. Men mange vilde dyr har været langt sværere at få så komplette sekvenser fra.

Nu er det til gengæld lykkedes at kortlægge brandmusenes slægtskab langt mere detaljeret end tidligere, og det åbner for en masse ny viden om dette dyrs udbredelser og vandringer.

Det fortæller Liselotte Wesley Andersen, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og også en af forfatterne til studiet af brandmusen.

Læs også: Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Brandmus kørte med hestevogn eller tog

DNA-analyserne viste, at de jyske mus var tættest beslægtede med musene fra Lolland-Falster, men at deres veje skiltes for mellem 100 og 670 år siden. Musene var altså ikke kommet til Jylland med en tysk campingvogn.

Om det er de jyske mus, der kom først, og siden blev spredt til Lolland-Falster, eller omvendt, kan studiet ikke sige definitivt. Men ifølge Thomas Secher Jensen er det mest sandsynligt, at de jyske mus er kommet fra Lolland-Falster, eftersom bestanden er langt større der.

Uanset retningen blev nogle af dem på et tidspunkt flyttet, sandsynligvis med hestevogne eller måske tog, fortæller Thomas Secher Jensen.

Du kan læse hele historien på Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.