Sådan gør forskerne selv for at undgå hormonforstyrrende stoffer

Forskere, der arbejder med hormonforstyrrende stoffer, tager deres forholdsregler og undgår en række specifikke produkter i hverdagen. Her kan du læse hvilke.

Artiklens øverste billede
Det er meget svært helt at undgå hormonforstyrrende stoffer, påpeger hormonforsker Hanne Frederiksen på billedet. Foto: Thomas Bertelsen/Videnskab.dk

Vi er alle sammen konstant udsat for stoffer, der kan være hormonforstyrrende.

De kan gemme sig i gulvet under vores fødder, i fugemassen langs panelerne, i emballagen om vores fødevarer eller i cremen, vi smører i ansigtet om morgenen.

Stofferne kan altså være svære at komme udenom, og derfor bruger flere forskere deres egen baggrundsviden til at undgå en række produkter, der indeholder mistænkte stoffer. Det skriver Videnskab.dk.

»Skal jeg ud i solen i lang tid, tager jeg solcreme på, men jeg er begyndt at bruge hat og holde mig i skyggen for at undgå så meget solcreme, fordi der er mistanke om, at der er hormonforstyrrende stoffer i mange UV-filtre,« fortæller eksempelvis Anna-Maria Andersson, der forsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion og er leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

Undgår dåsemad og teflonpander

Anna-Maria Andersson nævner ud over solcreme en række andre produkter, som hun ofte styrer uden om i hverdagen.

Læs også: Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

»Hvis jeg kan undgå parfume, gør jeg det, og jeg er også opmærksom på produkter, hvor parabener er erstattet med konserveringsmidler, der kan være allergifremkaldende,« fortæller hun.

Når det gælder fødevarer, tager Anna-Maria Andersson også visse forholdsregler for at undgå potentielt skadelige stoffer.

»Indersiden af mange metaldåser er dækket af et beskyttende lag, der ofte indeholder stoffet Bisphenol A, der er hormonforstyrrende. Det kan være umuligt at gennemskue, om en dåse indeholder Bisphenol A indenvendig. Derfor køber jeg for eksempel gerne flåede tomater på glas i stedet,« siger hun.

En anden forsker har også taget sin viden om hormonforstyrrende stoffer med sig hjem i sit eget køkken.

Læs også: Hormonforskernes dilemma: Skal vi advare om mistænkte stoffer?

»Jeg undgår for eksempel teflonpander, fordi man bruger perfluorerede stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende og er meget svære at udskille fra kroppen. Man bruger også ofte den type stoffer i pizzabakker og på indersiden af mikroovns-popcorn, fordi stofferne giver en overflade, der skyer både fedt og vand,« siger eksempelvis professor Ulla Hass, der forsker i gruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Køb økologisk og svanemærket

Der er meget svært helt at undgå hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag, påpeger hormonforsker Hanne Frederiksen.

»Mange solcremer indeholder kemiske UV-filtre, som mistænkes for at være hormonforstyrrende, men UV-filtre bruges også i mange andre forbrugerprodukter for eksempel i vægmaling og møbeltekstiler, for at beskytte selve produktet mod sollys. På den måde kan vi ikke skærme os 100 procent ved at fravælge specifikke produkter,« siger hun.

Læs også: Varer med ulovlige stoffer kan købes længe efter forbud

For at være bedst muligt beskyttet mod hormonforstyrrende stoffer i dine dagligdagsprodukter, kan du vælge svanemærkede produkter, lyder opfordringen fra Marie Louise Holmer, der er AC-tekniker i Miljøstyrelsen.

»Svanemærkede produkter må ikke indeholde noget fra listen over mistænkte stoffer,« siger hun.

Derudover kan det være en god idé at købe økologiske varer for at undgå sprøjtemidler, fordi nogle af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende, forklarer Ulla Hass fra DTU.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.