Ingen ny kostdille: Menneskekød mætter ikke

Knoglefund viser, at vores forfædre og deres slægtninge udøvede kannibalisme. Men forskere har længe diskuteret, om de spiste hinanden af rituelle årsager, eller om menneskekødet indgik i madpyramiden.

Nu kommer et nyt, engelsk studie med et bud, skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at det ikke har været ernæringsmæssigt fordelagtigt for vores forfædre at ’få naboerne til middag’. Mennesker indeholder nemlig ikke nær så mange kalorier som hjorte, heste og andre dyr i den størrelse, og det har således bedre kunnet betale sig at fange antiloper eller bævere end at forsøge at slå mennesker fra andre klaner ihjel.

Forskerne bag studiet hælder derfor til, at der har ligget kulturelle eller rituelle forklaringer bag kannibalismen.

Læs også: Hvor længe kan man overleve ved at spise sig selv?

Kalorier i en menneskekrop: 125.000

Én ting er helt sikker: Kannibalisme er foregået i over én million år og har været forholdsvist almindeligt.

»Var kannibalisme sjældent, ville vi nok ikke kunne finde beviserne for det i dag, men i kraft af, at vi har fundet en hel del eksempler på noget, som ligner kannibalisme, peger det på, at det har været en relativ almindelig del af kulturen blandt vores forfædre flere hundredetusinde år tilbage i tiden,« siger seniorforsker i evolution ved University of Brighton, James Cole, som står bag det nye studie.

For at få en bedre forståelse af, om vores forfædre anså hinanden som almindelige byttedyr, satte James Cole sig for at undersøge kalorieindholdet i mennesker.

I alt er der i en gennemsnitlig mand på 55 kilo omkring 125.000 kalorier, hvoraf kun en del af dem er til at spise. James Cole estimerer, at kroppen indeholder omkring 32.000 kalorier i proteinholdige muskler – altså den del, der er værd at sætte tænderne i.

Læs også: Barbarisk fund: Vores forfædre bar ligrester på kæppe

De tal blegner sammenlignet med andre byttedyr, som vores forfædre spiste. Eksempelvis var der 3.600.000 kalorier i en mammut, 200.100 i en hest og 324.000 i et vildsvin.

»Det viser altså, at det fødemæssigt er det samme at spise én hest som at spise seks mennesker. Tænker man over, at mennesker er lige så kloge, stærke og snedige som én selv, og at det nok har været forbundet med en del risiko at fange mennesker med det formål at spise dem, giver det ud fra et fødemæssigt perspektiv meget bedre mening at fange en hest. Kunne man fange en mammut, var der lige så meget mad som i 100 mennesker,« siger James Cole.

Gjorde som chimpanserne

Men hvis mennesker ikke har spist hinanden som en del af en varieret kost, efterlader det spørgsmålet: Hvorfor så?

James Cole peger på, at vi i den sammenhæng skal kigge på andre menneskeaber og se, hvordan de opfører sig.

Læs også: Majs gør hamstere til vilde kannibaler

Chimpanser spiser også nogle gange hinanden, hvilket er resultatet af kampe mellem grupper. James Cole mener, at det samme har været gældende for mennesker, hvor kampe mellem grupper har efterladt døde modstandere på kamppladsen, og sejrherrerne har efterfølgende spist de faldne.

»Det har meget mere med de sociale forhold mellem grupper at gøre end om at finde noget at spise,« siger James Cole ifølge Videnskab.dk.