Grønlands smukke "koralrev" giver forskerne vigtig viden
Grønlands korallignende rødalgerev er for første gang blevet kortlagt, og det giver forskerne værdifuld ny viden om fortidens klima.
De ligner til forveksling koralrev, men ret beset er der slet ikke tale om koralrev, men derimod rev opbygget af alger, som vokser med sølle én millimeter om året.
Nu har en dansk forsker for første gang kortlagt de korallignende rev, som de bittesmå rødalger danner omkring Grønland. Det skriver Videnskab.dk.
Rødalgerevene er hjemsted for et meget rigt dyreliv, som forskere slet ikke har undersøgt til bunds eller forstår endnu. Derfor kan kortlægningen af revene være med til at give en større indsigt i, om de spiller en stor rolle for blandt andet fiskeyngel af kommercielt interessante fisk, eksempelvis torsk.
»De grønlandske torsk yngler i nærheden af de her rødalgerev, og derfor kan revene spille en stor rolle for torskenes opvækst og have en betydning for bestanden som helhed. Rødalgerevene er opbygget på samme måde som koralrev med huller og fordybninger, som fiskeyngel kan gemme sig eller finde føde i,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d.-studerende Helle Jørgensbye fra DTU Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet.
Læs også: Grønlands første koralrev kan være ét af mange
Kan blive flere hundrede år gamle
I sin forskning har Helle Jørgensbye studeret de rødalger, som ved at lave kalkskeletter danner korallignende rev omkring Grønland.
Da rødalgerne er alger og ikke dyr, skal de i modsætning til eksempelvis dybhavskoraller have lys for at vokse, og derfor findes de fortrinsvis på dybder mellem 15 og 25 meter under havets overflade.
Algerne vokser med kun én millimeter om året, og det kan tage op imod 1.000 år at danne én meter rev. Samtidig har algerne årringe, og de gamle rødalgerev kan måske give forskere et indblik i blandt andet fortidens klima.
»Nogle af disse rødalger kan blive over 1.000 år gamle, og kan vi finde dem, giver det indblik i, hvordan eksempelvis isdækket har været over algerne tilbage i tiden, eller hvor gode vækstbetingelserne har været. I dag har vi meget gode data for de seneste 30 år, men der mangler noget for de seneste 1.000 år, og det kan de her rødalgerev måske være med til at give os,« siger Helle Jørgensbye.
Læs også: Undervandsmikroskop opdager ’kyssende’ koraller
Studerede alger på Botanisk Museum
Helle Jørgensbye har rent faktisk ikke selv været i Grønland og sejlet rundt om øen i jagten på rødalgerev. I stedet har hun været i arkiverne på Botanisk Museum ved Københavns Universitet og fundet eksemplarer af rødalgerev, som forskere har indsamlet og katalogiseret gennem de seneste 120 år.
Ved at sammenholde rødalgerne med det område, hvor de blev fundet i, kunne hun lave et kort over rødalgerevenes historiske og nuværende udbredelse omkring Grønland.
»Rødalgerevene skal have den rigtige havbund og de rigtige bølger, den rigtige strøm og salinitet for at blive dannet, men vi kan i vores studie vise, at de rent faktisk er udbredt omkring hele Grønland, bortset fra de nordligste egne, hvor der er for stort et isdække til, at de kan overleve,« siger Helle Jørgensbye.
Læs også: Nyd disse billeder af Great Barrier Reef, inden CO2 ødelægger det
Rødalgerev er ikke truede
Man kan jo spørge sig selv, om rødalgerevene omkring Grønland er truede, ligesom koralrevene omkring Australien er det, men det er der ifølge Helle Jørgensbye intet, der tyder på.
Den største umiddelbare trussel mod rødalgerevene er fiskeri, hvor trawlere kan ødelægge revene ved at trække deres net henover dem. Men det ser ikke ud til at være en særlig stor trussel.
»Omkring Grønland trawler man på meget større dybder, så selvom algerne er meget sårbare, ser det ud til, at de har det godt lige nu og her,« slutter Helle Jørgensbye.
Se billeder fra de flotte rødalgerev på Videnskab.dk.