Tortur for sjov: Giver virtual reality ar på sjælen?

Du ligger i en hospitalsseng med fødder og hænder spændt fast i læderseler. En robot kigger på dig med store flueagtige øjne, mens den hæver en kniv over dit hoved.

I virtual reality-spillet ’ABE VR’ agerer du en krigsfange, der bliver tortureret for oplysninger. Og selvom kniven ikke skærer i dig i virkeligheden, vil du formentlig stadig mærke frygten og hjertet, der hamrer, mens du kniber øjnene hårdt sammen og spænder i musklerne.

Var situationen virkelig, ville den uden tvivl give ar på sjælen.

Men kan vi egentlig få traumer eller adfærdsproblemer af de oplevelser, vi får i virtual reality? Det ønsker flere forskere nu et dybdegående svar på, skriver Videnskab.dk.

»Vi udvikler teknologi, før vi ved, hvordan den påvirker folk. Mord og tortur er selvfølgelig ulovligt i den virkelige verden, men ikke i virtual reality, da der ikke er noget offer. Måske har spillene nogle følelsesmæssige konsekvenser, vi endnu ikke kender til,« siger Dooley Murphy, der forsker i virtual reality på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Læs også: Svagtseende kan se igen med virtual reality

Virtual reality føles mere virkeligt end computerspil

Den kropslige interaktion er mere udbredt i virtual reality end i almindelige computerspil, og det kan betyde, at oplevelsen føles mere virkelig, forklarer Dooley Murphy.

»I almindelige computerspil reagerer du ikke nødvendigvis kropsligt, når din karakter bliver angrebet eller såret. Men i virtual reality kan trusler mod din avatars krop udløse psykologiske reaktioner i din fysiske krop. Du vil forsøge at undgå et angreb ved at flytte dig og forsvare dig selv, fordi du måske et øjeblik glemmer, at du er i et spil,« forklarer han.

Den forstærkede indlevelse kan måske få negative konsekvenser, tilføjer en anden forsker på området.

»I nogle spil kan man blive udsat for tortur, og generelt er den grad af indlevelse, man kan opnå i virtual reality, helt vild. De indtryk, man får, lagrer sig måske i hjernen som virkelige oplevelser. Vi ved det ikke,« siger Mathias Clasen, der blandt andet forsker i horrorspil på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også: Kan man blive søsyg af en uvirkelig rutsjebane?

»Vi kender ikke konsekvenserne«

Indtil nu findes der ingen beviser for permanente skader eller traumer efter hverken computer- eller virtual reality-spil, fortæller Dooley Murphy.

»Forskningen viser, at kun få mennesker er påvirkede negativt af spillene ved, at de får kortvarige antisociale tendenser og en øget aggressiv adfærd. Der er heldigvis intet, der tyder på ændringer i spillernes adfærd på lang sigt. Men vi ved ikke, hvordan den nye kropslige indlevelse vil påvirke spillerne, og det bør undersøges«, siger han.

Begge forskere mener, at der er behov for mere forskning i emnet, og at det kun kan gå for langsomt.

Selvom der bliver forsket meget i emnet, går det alt for langsomt, mener Dooley Murphy.

»Mit argument er ikke, at vi skal forbyde de her spil, men vi bliver nødt til at arbejde hurtigere med vores forskning, for vi er bagud i forhold til udviklingen. Spillene ændrer sig, hurtigere end vi kan nå at undersøge konsekvenserne,« siger Dooly Murphy.

Mathias Clausen supplerer:

»Forskning er en ufattelig langsom proces. Vi bør sætte penge af til at lave dybdegående forskning i virtual reality, der ikke tager flere år, fra forskningsansøgningen sendes, til den bliver godkendt.«

Læs ogå: Sådan kan man bruge virtual reality til smertelindring

Dooley Murphy understreger dog, at virtual reality også kan have positive konsekvenser.

»Allerede nu bruger man virtual reality til at behandle flyskræk, posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og smerter generelt. I fremtiden vil vi sikkert se endnu flere positive følgevirkninger, men det betyder ikke, at vi ikke skal undersøge de mulige negative konsekvenser,« siger Dooley Murphy.