Hvepse har et kapitalistisk arbejdsmarked

Måske ser du hvepse som lavtstående væsener, der mest af alt er dygtige til at forstyrre en sommerdag på terrassen. I hvert fald er det nok de færreste, der forbinder hvepse med økonomi, kapitalisme og arbejdsmarkedsteori.

Men i et nyt, danskledet studie laver forskerne netop denne kobling mellem hvepsene og den økonomiske tænkning: De viser, at hvepsene er styrede af udbud og efterspørgsel, og at insekterne tilsyneladende har helt styr på, hvordan disse faktorer spiller ind på værdien af deres egen arbejdskraft.

»Studiet viser, at hvepsene faktisk er i stand til at vurdere, hvor stor efterspørgslen på deres arbejdskraft er. Det er ekstra fascinerende, fordi der er tale om hvepse. Det er altså ikke fugle eller pattedyr med kognitionsevner, der minder om vores egne. Man kan roligt sige, at insekter kan meget mere, end man umiddelbart tror,« siger Jes Søe Pedersen, som er lektor ved Center for Social Evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også: Sejt! Hvepse kan genkende hinandens ansigter

Udbud og efterspørgsel

I studiet viser forskerne, at arbejderhvepse ikke knokler nær så hårdt for deres dronning, når de har mulighed for at 'søge job' i andre reder – på samme måde som en medarbejder, der kan kræve bedre arbejdsforhold, når han har andre jobtilbud på hånden. I denne sammenhæng er dronningen altså arbejdsgiveren, og hjælper-hvepsene lønmodtagerne.

For at undersøge hvordan dette arbejdsmarked fungerer, opsatte forskerne et forsøg, hvor de filmede hvepsenes reder og nøje noterede, hvor meget tid hver enkelt hveps arbejdede. Da de havde styr på hvepsenes gennemsnitlige arbejdstid under normale forhold, manipulerede de med hvepsekolonien. De fjernede simpelthen tre fjerdedele af rederne i kolonien – og frigjorde dermed optimale steder at bygge nye reder. Samtidig slap forskerne nogle af hvepsene fra de fjernede reder fri igen.

Det åbnede pludselig muligheden for, at arbejderhvepse fra de tilbageblevne reder kunne ’sige op’ på deres ’arbejdsplads’ og starte en ny hvepserede sammen med de netop fritslupne hvepse.

Dermed blev der større konkurrence mellem arbejdsgiverne om at holde på deres arbejderhvepse – eller med økonomiske termer kan man sige, at efterspørgslen på hvepsenes arbejdskraft steg, forklarer Jes Søe Pedersen.

Læs også: Smukke hvepse er snyltere

Arbejder 25 procent mindre

Forskerne kunne nu se, at hjælperhvepsene arbejdede cirka 25 procent mindre, efter at efterspørgslen på deres arbejdskraft steg – de brugte simpelthen 25 procent mindre tid på at flyve ud fra reden og søge føde til arbejdsgiverens unger. Samtidig slæbte arbejderhvepsene også omkring 40 procent mindre mad med hjem til reden.

»Vi går ud fra, at det er gået op for dronningerne (arbejdsgiverne), at hjælperhvepsene pludselig har fået nye og bedre muligheder for at forlade dem og bygge andre reder. Derfor bliver dronningerne nødt til at acceptere en lavere pris for den vare, de udbyder – altså de fordele, der er ved at være medlem af gruppen,« fortæller Lena Grinsted, som er forsker ved University of Sussex i England og førsteforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

»Hjælperhvepsene siger simpelthen, at ’hvis du ikke lader mig arbejde mindre hårdt, så skrider jeg bare og laver min egen rede et andet sted’,« siger hun.

Læs flere perspektiver på opdagelsen på Videnskab.dk.