Ny kortlægning: Sådan bekæmper hjernen virusinfektioner

Hjernen er kroppens mest komplekse og skrøbelige organ, og da hjerneceller ikke kan genskabes, er det bidende nødvendigt, at hjernen formår at passe på de celler, den nu en gang har.

Derfor er hjernen også udstyret med sit eget immunforsvar, og nu har danske forskere endelig fundet ud af, hvordan det immunforsvar fungerer. Det skriver Videnskab.dk.

Den danske forskning viser blandt andet, at en celletype, kaldet mikroglia, fungerer som indsatsledere, når hjernen skal forsvare sig selv.

Det gør den ved at koordinere immunsystemets forsvar mod de vira, der forsøger at inficere hjernen.

Læs også: Hvor er beviset for, at Jesus har levet?

Når mikroglia ikke fungerer optimalt, kan det lede til betændelse i hjernen, og dysfunktionel mikroglia kan muligvis også være involveret i lidelser som sklerose, depression, skizofreni og Alzheimers sygdom.

»Vi har indikationer på, at fejl i mikrogliaernes signalveje blandt andet kan lede til inflammation i hjernen. Flere fund peger også i retning af, at immunsystemet spiller en stigende rolle i blandt andet udviklingen af Alzheimers og andre sygdomme i hjernen. Derfor kan man bruge det her forskningsresultat til at studere disse sygdomme og dermed blive klogere på dem,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, lektor Line Reinert fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Hun står sammen med blandt andet kollegaen, professor Søren R. Palludan, bag det nye studie, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Læs også: Dansk gennembrud: Blodprøve kan afsløre tarmkræft

Allan Randrup Thomsen er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og forsker selv i immunforsvaret og virusinfektioner, men har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde.

Han har til gengæld læst det og er imponeret over, hvor grundigt forskerne fra Aarhus Universitet er gået til værks.

»Det er et meget elegant arbejde, hvor forskerne virkelig kommer ned i detaljerne omkring cellers samarbejde i det tidlige forsvar mod virusinfektioner, siger Allan Randrup Thomsen, som også mener, at fundet ikke kun har betydning for forståelsen af hjernen.

»Selvom det er lavet på celler i hjernen, kan det også bruges til at få et indblik i, hvordan celler reagerer på virusinfektioner i andre væv,« siger han til Videnskab.dk.

Læs også: Rotter griner og laver glædeshop, når de bliver kildet

Det nye forskningsresultat og hjernens forsvar mod infektioner indeholder en masse navne, der for de fleste mennesker ikke giver nogen mening.

Det er blandt andet navne som mikroglia, astrocytter, neuroner, interferon og STING/cGas, som gør forskningsresultatet kompliceret at forstå.

Men man kan ifølge Line Reinert anskueliggøre kortlægningen af hjernens immunforsvar ved at betragte det som et beredskab, der skal slukke en brand, hvor virusinfektionen er branden.

Her er STING/cGas selve brandmændene, der render rundt med slangerne. I hjernen fungerer disse proteiner på den måde, at de genkender fremmed DNA, som virus har bragt med sig, eller som en dræbt hjernecelle har sendt ud i omgivelserne.

Ved at genkende DNA'et kan STING/cGas starte en kaskade af reaktioner og dermed destruere dem. De slukker med andre ord branden.

Læs også: 5 rum-opfindelser, du ikke ville være foruden

Andre celler bliver i første omgang opmærksomme på branden og kommunikerer det videre til mikroglia, der agerer indsatsledere og koordinerer slukningsarbejdet ved at kommunikere til de forskellige celler, at truslen er der.

»Virus, som vandrer via nerveceller ind til hjernen, bliver genkendt af flere typer celler, men ikke alle celler er i stand til at forsvare sig mod infektionen. Det kan mikroglia, som gennem STING/cGas-alarmsystemet er i stand til at iværksætte en meget stærk immunreaktion og slå virus ned,« forklarer Søren R. Palludan om forskernes nye fund.

I deres forskning har forskerne fra Aarhus Universitet blandt andet arbejdet med mus med et genetisk defekt STING/cGas-system. Ved at smitte musene med en herpesvirus kunne forskerne se, at musene i langt højere grad udviklede hjernebetændelse end ellers. Det kan du læse mere om i artiklen på Videnskab.dk.