Stort dansk gennembrud: Tarmkræft kan afsløres af blodprøve

Danske forskere er tæt på at have udviklet en metode til at kunne diagnosticere tarmkræft ud fra en blodprøve. Kan bredes ud til at gælde alle former for kræft, siger forsker.

Artiklens øverste billede
Tidlig kræftdiagnose er essentielt for mulighederne for at overleve sygdommen. Nu er danske forskere på vej til at udvikle en metode, som gør, at læger kan opdage kræft ved en blodprøve. Foto: Helle Arensbak

Danske forskere er sammen med en lang række nationale og internationale partnere tæt på at gøre tarmkræftsdiagnose meget lettere. Det vil de gøre med en blodprøve, skriver Videnskab.dk.

Forskningen kan betyde, at man meget snart kan opdage og behandle folk med tarmkræft langt tidligere, end man kan i dag.

Alene det vil redde mange menneskeliv, men forskerne stopper ikke der.

Ifølge en af de ledende kræfter i det dansk-initierede forskningsprojekt vil vi forhåbentligt inden for 10 år kunne opdage alle former for kræft ved hjælp af en blodprøve.

»Det er det lange perspektiv, og det vi arbejder frem imod. Allerede nu har vi indikationer af, at vi med blodprøve kan opdage forskellige former for kræft med vores metode,« fortæller professor og overlæge på Gastroenheden ved Hvidovre Hospital Hans Jørgen Nielsen til Videnskab.dk.

Læs også: Varme drikke kan give kræft

At forskerne går ud med deres resultater nu skyldes, at de for nylig har indgået et samarbejde til 45 millioner kroner med det belgiske biotekfirma Volition og et ikke oplyst beløb med Abbott Laboratories Inc., Chicago, hvilket kan være med til at sætte yderligere skub i fremskridtene.

Forskerne har desuden publiceret flere videnskabelige artikler om deres forskning og fund, bl.a. i tidsskriftet Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention.

Lancering af ny initiativ til at opdage tarmkræft

I dag inviterer sundhedsvæsnet alle danske statsborgere mellem 50 og 74 år til at blive screenet for tarmkræft. Denne screeningsmetode kan for nogle virke besværlig, og kun 64 procent af dem, som får tilbuddet, sender en prøve retur til analyse.

Metode er baseret på en afføringsprøve og kan opdage tarmkræft med 75 procents sikkerhed, hvilket gør, at man sammenholdt med deltagelsesprocenten på 64 ’kun’ fanger 48 procent af tarmkræftstilfældene blandt danskere mellem 50 og 74 år.

Læs også: Vi får aldrig udryddet kræft

»Afføringsprøver er for mange mennesker for besværlige, så derfor vil vi nok kunne få mange flere til at få foretaget undersøgelsen, hvis de kan få det overstået med en blodprøve hos lægen,« siger Hans Jørgen Nielsen til Videnskab.dk. 

»Samtidig kan vi markant øge chancerne for at opdage tarmkræft ved at kombinere en blodprøve med en afføringsprøve, selvom det på sigt er målet, at man kan nøjes med at få foretaget en blodprøve.«

Kan opdage alle former for kræft

Hans Jørgen Nielsen kan også løfte sløret for, at man som almindelig borger i Danmark nok vil komme til at høre meget mere om blodprøveundersøgelser for tarmkræft allerede i februar eller marts næste år (2017), hvor forskerne skal vise, at deres metode virker.

I starten vil det være i kombination med afføringsprøver, men på sigt skal blodprøver kunne overtage helt, mener Hans Jørgen Nielsen.

På den lidt længere bane er Hans Jørgen Nielsen også overbevist om, at læger kan komme til at teste for alle former for kræft ved hjælp af en blodprøve.

Læs også: En gåtur om dagen holder kræften fra døren

Igen kan Hans Jørgen Nielsen ikke afsløre for meget, men han vil dog godt røbe, at de første tal fra denne del af forskningen peger på, at forskerne ud fra en blodprøve også kan finde ud af, hvilken form for kræft personer er ramt af, hvilket vil gøre det meget nemmere at lave hurtig diagnose og behandling for kræft.

Potentielt kan det redde rigtig mange menneskeliv.

»Forskningsmæssigt kan jeg sige, at vi er på vej,« siger han med et smil. »Men lad os lige ramme den først, før vi fortæller mere.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.