Nu skal skibe have ny mad

»Det fede ved en skibsmotor er, at den kan spise næsten hvad som helst, så længe det er flydende, indeholder kulstof, og der ikke er sand i det.«

Sådan lyder det fra professor Claus Felby, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (KU).

Han står i spidsen for et stort forskningssamarbejde om at udvikle biomassebrændstoffer til skibsfarten, som på sigt kan supplere eller endda erstatte fossile brændstoffer. Det skriver Videnskab.dk.

En mindre del af projektet drejer sig om at udvikle biobaserede kemikalier til at erstatte nogle af de mange kemikalier, der bliver produceret ud fra fossile ressourcer.

Universiteter og virksomheder med i projektet

KU, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), A.P. Møller - Maersk, Novozymes, Haldor Topsøe, MAN Diesel & Turbo og Dong Energy er med i projektet, Biomass for the 21st Century, som blev skudt i gang i 2012 og løber frem til 2017.

Innovationsfonden har medfinansieret halvdelen af forskningens budget på 112 millioner kroner.

Efter cirka fire års arbejde er forskerne fra KU og DTU ved at få patent på en ny metode til at lave lignin om til dieselolie.

LÆS OGSÅ: Bakterier æder elektricitet - og omdanner det til biobrændsel

Lignin er indlejret i planternes cellevægge. Efter cellulose er lignin det stof, der forekommer i størst mængde i planteriget.

Den nye metode er mere effektiv end de andre kendte teknikker, man ellers forsøger sig med i dag, forsikrer Claus Felby.

Skal finde et sweet spot med ætanol og lignin

»For at opløse lignin skal man varme det op til meget høje temperaturer, cirka 300 grader. Men når de kemiske bindinger begynder at brydes, vil lignin frygteligt gerne danne nye bindinger ekstremt hurtigt, og det kan resultere i, at der ikke bliver lavet olie, men kul, som er fuldstændig umuligt at have med at gøre,« fortæller Claus Felby.

»Det smarte er så, at hvis man tilsætter ætanol, som man opvarmer sammen med lignin, vil ætanol forhindre lignin i at danne disse nye bindinger,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning baner vejen for billig biobrændsel

Så det handler om at finde et vindue, et sweet spot, hvor tingene passer sammen, fordi man samtidig skal undgå, at ætanol bliver nedbrudt, forklarer Claus Felby.

»Hvis man kan gøre det, opnår man en stor fordel, fordi en sådan proces ikke danner syrer, og dieselbrændstoffet bliver motorvenligt. Og i bund og grund kan man sige, at det sådan set drejer sig om at blande skidtet sammen og varme det op på den rigtige måde, så man kan få olie ud af det,« siger Claus Felby og tilføjer, at patentet vil blive offentliggjort om et par måneder.

Skaleringen er en stor, dyr udfordring

Selv om den grundlæggende teknologi er ved at være på plads, er der dog et stykke vej endnu, før forskernes nye olie eventuelt kommer ud og får lov til at sejle i motoren på et stort skib.

LÆS OGSÅ: Biobrændstof: Teknologien er klar, men planterne mangler

»Vi kan godt lave det på laboratorieplan nu, men det er skaleringen, der er problemet, for vi skal bruge omkring 2.000 ton brændstof, hvis vi for alvor skal teste det i skibenes enorme motorer. Og det koster altså en bondegård,« siger Claus Felby.

Professoren og hans forskerhold har heller ikke været heldige med de fossile brændstoffers prisudvikling.

I dag koster olien cirka halvdelen af, hvad den kostede for et par år siden. Derfor er den øjeblikkelige interesse for biobrændsel til transport mindre, end hvad den ellers kunne have været.

Olie-æraen varer ikke evigt

Den gode nyhed er dog, at også i shippingbranchen er der forståelse for, at selv om »energiforsyningen til shipping er kommet fra olie de seneste 75 år, vil det næppe være sådan de næste 75 år«, som det lyder i Maersk Lines formulering.

For dels er der ved at være mere og mere politisk opbakning til at nedbringe CO-udslippet betragteligt. Og dels løber vi formentlig tør for olie på et tidspunkt i fremtiden.

Derfor er virksomhederne også parate til at investere i og deltage i biomasseforskning og projekter som Biomass for the 21st Century, hvor Mærsk har bidraget med blandt andet deres viden om shippingbrændstoffer og infrastruktur.

Dong Energy har deltaget i udviklingen af den nødvendige energiplatform, mens MAN brugte sine ressourcer på samarbejdet til motorteknologi og pumpetest.

Endelig har Haldor Topsøe forsket i og udført forsøg med biobaserede kemikalier, og det er her, udviklerne er kommet tættest på en løsning, som har potentiale til at blive implementeret industrielt inden for de næste fem år.