Bilderberg-konferencen bygger på en konspiration

Ifølge en britisk forsker har konspirationsteoretikerne ret i deres kritik, når det gælder Bilderberg-konferencerne.

Artiklens øverste billede
Luksushotellet Taschenbergpalais i Dresden, hvor dette års møde blev afholdt. Foto: Wikimedia Commons

Bilderberg-konferencen er spækket med mystik og konspirationsteorier. Læs blot dette indlæg skrevet af Martin Parker, professor i organisation og kultur på University of Leicester, som har været bragt i The Conversation og findes i oversat form på Videnskab.dk.

»Vi lever i en tidsalder, der er fuld af konspirationsteorier om, hvordan vores verden er formet af dunkle sammensværgelser, hemmelige organisationer og handler foretaget bag lukkede døre.

Selvom konspirationsteorierne ofte bliver anset som opspind, udtænkt af triste mennesker iført anorakker og sølvpapirshatte, relaterer de ofte til realpolitikken i forskellige dele af verden.

Læs mere: Bilderberg er ren indpakning

Konspirationsteorierne omgærder for eksempel TTIP, Davos, CIA og lige for tiden også Bilderberg-konferencerne.

Har du ikke hørt om Bilderberg-konferencerne? Det er nok, fordi møderne er forskanset bag massiv sikkerhed. Medierne er ikke inviteret, der vedtages ikke erklæringer, der stemmes ikke om noget, og der udsendes ikke oplysninger om, hvem der har sagt hvad.

Dette års møde begyndte den 9. juni og finder sted på luksushotellet Taschenbergpalais i Dresden. Alle andre detaljer er imidlertid hemmeligholdt.

Stor mistænksomhed omgærder Bilderbeg-møderne

Siden det første møde blev indledt i 1954 på Hotel de Bilderberg i den hollandske by Oosterbeek i provinsen Gelderland, har konferencerne været omgærdet af stor mistænksomhed.

Læs mere: Anders Eldrup: Sådan er Bilderberg i dag

Fra midten af 1960'erne (og måske endda før) har kritikerne mistænkt møderne for at være der, hvor den nye verdensorden forhandler og gør forretninger.

Ligesom Bohemian Grove, Den Trilaterale Kommission og Area 51 vækker Bilderberg konspirationsteoretikeres paranoia; de hævder, at en broget forsamling tilbringer tiden med at diskutere, hvordan de kan undertvinge os alle.

Vanvittigt at forbinde Bilderberg med Illuminati?

Der findes et utal af hjemmesider, der alle indeholder farverige hotlink, der forbinder Bilderberg og Illuminati, diverse frimurere, prinsesse Dianas død og så videre og så videre; det er en verden, der gradvist bliver mere og mere vanvittig.

Eller gør den?

Som den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith engang sagde:

»Handelsfolk mødes sjældent - selv i lystigt og muntert lag - uden, at samtalen ender som en sammensværgelse mod offentligheden eller i foranstaltninger, der hæver priserne.«

Så forestil dig, hvad der virkelig finder sted på hotellerne i tiden mellem de store, tunge måltider og angrebene på de velassorterede minibarer.

Skal ikke bekymre sig om partilinjen

Officielt lyder det, at de uformelle diskussioner omhandler megatrends og større verdensanliggender.

Forrige år var emnerne ifølge programmet kunstig intelligens, cybersikkerhed, den kemiske våbentrussel, Grækenland, Irak, Nato, Rusland, terrorisme og det amerikanske valg.

Fordi mødet er fortroligt, behøver deltagerne ikke bekymre sig om at følge partilinjen. De kan i stedet udforske forskellige scenarier og sige deres ærlige mening; der er ingen dagsorden, ingen forsæt, afstemning eller efterfølgende udtalelser og redegørelser.

Det lyder alt sammen som et behageligt seminarieophold.

Brug for at stoppe op og tage tingene til efterretning

Sidste års møde var stedet, hvor toppolitikere fra hele verden kunne mødes og sludre med hinanden og erhvervsledere fra Google, BP, Shell, Deutsche Bank og andre store virksomheder.

Efter diverse præsentationer og kanapeer er der mulighed for at udforske aktuelle emner på en måde, som lederne kun sjældent kan i løbet af deres hæsblæsende arbejdsdag.

Den frie verdens ledere har brug for at stoppe op og tage alting til efterretning indimellem.

Medlemmerne repræsenterer et smalt spektrum

Men hvad angår Bilderberg, har konspirationsteoretikerne en pointe.

Politikerne og forretningsmændene (for størstedelen er nu engang mænd) har i sidste ende fælles egeninteresser. De er alle efterkrigstidens kapitalismes transatlantiske succeshistorier.

Og hvad ved de egentlig om det 'Prekariat' (se faktaboks nederst i artiklen, red.), som de angiveligt diskuterer?

Hvis man tilbringer en stor del af tiden på første klasse, forekommer det uden tvivl logisk at antage, at det er selvforskyldt, at man er placeret lige dér. Oksefileten smager altid bedre ledsaget af en god portion selvtilfredshed.

Læs mere: Konspirationsteorier satte Bilderberg-forsker i gang

Så de 120-150 medlemmer af den globale elite, der mødes hvert år - to tredjedele af deltagerne fra Europa og resten fra Nordamerika - er nok ikke frygteligt motiverede til at ændre særlig meget.

Det er uden tvivl også årsagen til, at de inviterede deltagere har en tendens til at være erhvervsledere, finansministre og statsledere; et meget smalt erhvervs- og positions-spektrum.

Visse kritikere har deltaget på møderne - journalisterne Will Hutton i 1997 og Jonathan Porritt i 1999 - men de er et fåtal, og der er langt imellem dem.

Det er derfor usandsynligt, at samtalerne udforsker radikale reformer, som kunne være til fare for deltagernes magt og privilegier.

Læs mere om, hvordan Bilderberg bygger på ren selvtilfredshed, på Videnskab.dk.

Fakta: 'Prekariatet' - det nye globale proletariat

  • Guy Standing - professor ved University of London med over 30 års arbejdserfaring i International Labour Organisation - har med sin bog 'The Precariat' stillet skarpt på de stadigt mere marginaliserede, prekære arbejdere.
  • Ifølge Standing har den stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen og neoliberalisme, ført til en øget fragmentering og polarisering på arbejdsmarkedet.
  • Guy Standing identificerer en global tendens til, at en stadig større gruppe mennesker presses ud på randen af arbejdsmarkedet. Han maler et skræmmende billede, hvor stadig flere lever udsatte på randen af arbejdsmarkedet på jagt efter løsarbejde uden basale rettigheder og kontrol over eget liv og egen fremtid.
  • Fælles for dem er, at de har usikre arbejdsforhold uden pension eller ferie og med ringe mulighed for at kunne kvalificere sig til dagpenge. Uden sociale rettigheder og med en uvis fremtid.
  • 'Prekariatet' beskriver det nye klassesamfundshierarki, hvor salariatet (fastlønnede) og proficians (professionsteknikere) udgør en ny, øvre middelklasse, og proletariatet (the precariat) udgør en ny underklasse lige akkurat inden for eller helt uden for arbejdsmarkedet.
  • 'Prekariatet' er et moderne pjalteproletariat, hvor fremmedgjorte kæmper for opretholdelse af livet på randen af arbejdsmarkedet. Men hvor pjalteproletarerne var så marginaliserede, at de ikke var nogen fare for det bestående, er det nye globale proletariat ifølge Guy Standing en farlig klasse, der rummer kimen til oprør.

Videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.