Viden om klimaforandring flytter sig langsomt

Dårlige nyheder om klimaforandring og global opvarmning fylder i mediebilledet.

Fredag kunne Jyllands-Posten berette, hvordan et nyt studie fra forskere ved Yale University viser, at den globale temperatur risikerer at stige hele 5,3 grader - og ikke blot 2 grader, som efter klimatopmødet i december sidste år er verdens mål.

Denne gang var det vanddråber i skyerne, som udgjorde en trussel for isbjørnene på indlandsisen - og ikke mindst menneskeheden.

En sådan temperaturstigning ville nemlig betyde, at isen i Grønland med årene ville smelte, havniveauet ville stige, og vi ville opleve ekstremt nedbør og kraftige skybrud.

Men slå bare koldt vand i blodet, lyder beskeden fra klimaforsker ved DMI Peter Langen, der har kigget nærmere på de seneste opdagelser.

»Det nye studie er endnu en brik i et kæmpe puslespil, som vi er ved at lægge. Der kommer ikke ét studie, som omlægger alt, hvad vi ved og nogensinde har troet om verden,« forklarer han og tilføjer:

»I stedet er det sådan små skridt hele tiden, der skubber vores viden lidt i den ene retning og lidt i den anden retning.«

Og den nye forskning fra Yale University er altså et skridt i retningen mod højere temperaturer.

Ifølge det nye studie indeholder skyer en større andel af vanddråber i forhold til iskrystaller end tidligere antaget. Det er afgørende for temperaturen, fordi når klimaet varmer op, så vil der ske en mindre stigning i andelen af vanddråber. Da skyer med vanddråber reflekterer mere sollys end skyer med iskrystaller, finder forskerne en større opvarmning ved Jordens overflade.

I deres studie justerer forskerne måden, hvorpå modellen udregner mængden af vanddråber i skyerne, hvilket i modellen fører til en væsentligt større opvarmning for en given CO2-forøgelse. For eksempel vil en fordobling af CO2-mængden i Jordens atmosfære give en temperaturstigning på 5,3 grader. Det er 1,3 grader mere end uden den nye justering.

Peter Langen forklarer dog, at den nye måde at udregne, hvor meget temperaturen vil stige, bare er én måde at gribe det an på.

»Det er vigtigt at holde fast i, at de 5,3 grader, som de kommer frem til, kun er i deres model. Det er slet ikke til at sige, om det holder eller ej, før man har undersøgt, hvordan det vil virke i en anden model. Nu skal andre ud og se på, om de finder det samme,« siger han og understreger, at de nye opdagelser derfor ikke bare sådan lige bør rykke på noget i forhold til klimamålene.

»Det er ikke sådan, at vi nu skal ud og lave hele vores klimapolitik om, fordi der er ét studie, der siger sådan og sådan. Videnskaben flytter sig meget langsommere, og alle skal prøve tingene af på forskellige leder og kanter, inden den gængse viden flytter sig,« siger han.

Desuden bygger vores viden om klimaforandring ikke kun på modeller, men også observationer af opvarmning de sidste 100 år og viden om fortidens klima flere tusinder og millioner år tilbage, påpeger klimaforskeren.

»Grunden til, at det her studie får så meget opmærksomhed, er jo fordi, det siger, at hvis alle modeller underestimerer svaret på CO2-ændringer, så betyder det, at de planer, vi har lagt, ikke er nok for at nå klimamålene,« siger han og tilføjer:

»Men det er stadig kun én model.«