Ligdonorer er drevet af taknemlighed
Donorer, der skænker deres døde krop til forskning, gør det ofte af taknemlighed og et ønske om at hjælpe kommende læger. Det viser ny forskning.
En hvid kiste, smukke blomster og et sidste farvel ved graven. Alle skal vi dø, men hvor de fleste døde bliver afhentet af bedemanden og begraves kort tid efter, er det hvert år flere hundrede danskere, der tager en omvej på den sidste rejse.
Det er de donorer, der giver deres døde krop til videnskaben, og det gør de ofte, fordi de er taknemlige over hjælp, de selv har fået af sundhedssystemet og derfor gerne vil give noget tilbage.
Det viser en ny ph.d.-afhandling af Maria Olejaz , adjunkt ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Hvad gør døden ved kroppen?
Maria Olejaz har interviewet donorer, læger og selv dissekeret som led i afhandlingens feltarbejde.
»Mange af de donorer, jeg har interviewet, fortæller om den hjælp, de har fået ved en operation eller ved sygdom og om den tillid, de føler til, at de får hjælp, hvis de har brug for den,« siger Maria Olejaz.
LÆS OGSÅ: Nu er det bevist: Dette dyr ældes ikke
Ordet 'taknemmelighed går igen på flere planer, når det gælder kropsdonation, fortæller Maria Olejaz.
»Donorerne er taknemlige og giver derfor sig selv til forskningen, men de medicinstuderende er også taknemlige, fordi de får lov at lære af de døde, og i sidste ende er vi allesammen taknemlige, fordi vi får bedre læger ud af ordningen,« siger Maria Olejaz.
LÆS OGSÅ: Én til fem kopper kaffe kan nedsætte risikoen for tidlig død
Donorerne kommer med vidt forskellig baggrund både socialt, uddannelsesmæssigt og trosmæssigt.
»Det går på tværs af uddannelsesniveau, indtjening og religiøse opfattelser. Nogle er ateister og opfatter den døde krop som en maskine, der er udtjent og lige så godt kan skilles ad. Andre er dybt religiøse, men er nået frem til, at de ikke skal bruge kroppen i deres efterliv,« fortæller Maria Olejaz.
Et andet fællestræk hos donorerne er, at de er meget bevidste omkring deres valg.
»Det er mennesker, der har tænkt meget over sagerne, og som er yderst reflekterede omkring det. De har sat sig ned og tænkt over deres efterliv. De har truffet deres valg. Det her er virkelig noget, de ønsker, og de ser det langtfra som et offer, men tværtimod som noget meningsfyldt og givende,« siger Maria Olejaz.