Du skal ikke længere kunne få diagnosen skizofreni
Når du får diagnosen skizofreni, bliver du misforstået og sat i bås, mener forskere, som anbefaler, at diagnosen afskaffes.
Tusindvis af mennesker i Danmark har skizofreni. De hører stemmer, som ingen andre hører, har vrangforestillinger, er ofte paranoide og har svært ved at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt.
Men deres diagnose bør afskaffes, skriver den hollandske psykiatri-professor Jim van Os i et debatindlæg med titlen ”Skizofreni eksisterer ikke” bragt i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Det skriver Videnskab.dk.
I stedet for at give patienter en skizofrenidiagnose bør man placere deres lidelse på et spektrum af psykoser, argumenterer han.
For begrebet skizofreni er stigmatiserende og behæftet med ødelæggende konnotationer. Derfor bør det tages helt ud af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle liste over sygdomskriterier ‘The International Classification of Diseases’ (ICD), når den udkommer i en opdateret udgave i 2018, mener Jim van Os, som ikke nøjes med at skrive debatomlæg om emnet.
Sammen med andre psykoseforskere har han startet en kampagne mod skizofrenidiagnosen. De har blandt andet lavet en hjemmeside om, hvorfor diagnosen er misvisende.
Læs mere: 13 gener giver ny indsigt i skizofreni
Skizofreni er en pessimistisk diagnose
Den danske professor Merete Nordentoft fra Region Hovedstadens Psykiatri er enig i, at skizofreni med fordel kan fjernes fra WHO’s liste over diagnoser:
»Det er en god idé. Skizofrenidiagnosen er forbundet med alt for mange negative konnotationer. Der er blandt andet en udbredt opfattelse af, at det kun går en vej for patienter med skizofreni, og det er ned ad bakke,« siger Merete Nordentoft og fortsætter:
»Men vi ved, at det er ikke rigtigt. Forskning viser, at det kognitive funktionsniveau hos skizofrenipatienter ikke bliver dårligere over tid. Vi ved også, at det er meget forskelligt, hvordan det går patienterne. Så det er en god idé at placere dem på et psykose-spektrum, hvor de kan rykke sig fra den dårlige til den gode ende af spektret.«
Læs mere: Fiskeolie bremser udvikling af skizofreni
Skizofreni-patienter er forskellige
Selv om psykiatrisk forskning viser, at en del skizofrenipatienter kommer sig helt eller delvist, er der ifølge Merete Nordentoft stadig en udbredt opfattelse af, at skizofreni er en uhelbredelig sygdom med en meget dårlig prognose.
»Patienternes forløb og årsagerne til sygdommen er forskellige, men skizofrenibegrebet dækker ikke over den bredde, der er. Det bliver som regel brugt som en meget smal og pessimistisk diagnose,« siger hun.
Det er problematisk, at mennesker, som på et tidspunkt i deres ungdom eller i perioder i løbet af livet hører stemmer eller har andre vrangforestillinger, permanent bliver stigmatiseret af en skizofrenidiagnose.
»Det ville være en lettelse at slippe af med den betegnelse, for den fastlåser folk. Det kan f.eks. være svært at få arbejde, hvis man på et tidspunkt i livet har fået en skizofrenidiagnose, fordi omgivelserne tror, at det er en sygdom, man aldrig kommer over.«
»Det kan godt være, at nogle ikke bliver raske nok til at arbejde, men det kan altså også godt være, at de bliver raske nok til det,« siger Merete Nordentoft, som opfordrer til, at man begynder at se på individet i stedet for diagnosen.
Læs mere: Hvorfor er psykiatriske diagnoser blevet allemandseje?
Diskussionen om skizofreni er ny i Danmark
En anden dansk forsker, Agnes Ringer, ekstern lektor i psykologi og Sundhedsfremme på Roskilde Universitet (RUC), skrev i 2014 artiklen ”Fortællingen om skizofreni som en hjernesygdom og behovet for et nyt paradigme”.
I artiklen diskuterer hun, hvorvidt de psykotiske oplevelser, skizofrenipatiener har, er symptomer på en sygdom i hjernen.
Der er ikke evidens for, at skizofreni er en genetisk hjernesygdom, og i det hele taget er der stadig stor usikkerhed om, hvorfor nogle får vrangforestillinger, argumenterer Agnes Ringer i artiklen. Hun er enig i, at begrebet skizofreni har uheldige konnotationer. Diskussionen om diagnosen er dog ikke ny, forklarer hun.
»Det er ikke noget, vi har diskuteret så meget herhjemme i Danmark, men internationalt er skizofreni et omstridt begreb. Jim van Os tilhører en større og større gruppe psykoseforskere, som er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved diagnosen,« siger Agnes Ringer.
De skizofreni-kritiske psykoseforskerne er ikke i tvivl om, at de psykotiske patienter, der får en skizofrenidiagnose, har vrangforestillinger og oplevelser af at høre stemmer eller at være forfulgt, forklarer Agnes Ringer. Men de tvivler på, hvorvidt skizofreni er en dækkende betegnelse.
»Mange er skeptiske overfor, at man placerer patienter med vrangforestillinger og stemmehøring under en paraply kaldet skizofreni, for det kan forhindre, at man som behandler spørger nærmere til de livserfaringer og oplevelser, der har bidraget til at patienten udviklede de psykotiske oplevelser,« siger Agnes Ringer.
»Jim van Os er ikke den eneste, der peger på, at man i stedet med fordel kan placere patienterne på et psykose-spektrum, fordi det åbner op for en mere nuanceret forståelse for det, de kæmper med, og for at der er forskellige grader af psykotiske lidelser,« fortsætter hun.
Læs mere om, at skizofreni i virkeligheden er en gruppe af sygdomme, på Videnskab.dk.