Forskere finder helt særlig bakterie i maven på ismanden Ötzi

Forskere har kortlagt en meget speciel bakterie i maven på den berømte ismand Ötzi. Den kan fortælle nyt om vores fælles evolutionære rejse.

Artiklens øverste billede

Der blev han liggende i en tidskapsel af is gennem hele civilisationens historie, indtil to vandrere, Erika og Helmut Simon, en dag i september 1991 så hans nøgne ryg og skallede isse stikke op mellem is og smeltevand.

Lige siden har ismanden Ötzis exceptionelt velbevarede krop givet forskerne enestående glimt tilbage til kobberalderen og livet blandt de tidlige europæere.

Læs også på Videnskab.dk: 61 tatoveringer fundet på 5.300 år gamle Ötzi

Nu skriver Albert Zink og Frank Maixner fra Institute for Mummies and the Iceman i Bolzano, Italien, og internationale kolleger endnu et kapitel. Det skriver Videnskab.dk.

Fra ismandens mavesæk er det lykkedes dem at finde det oprindelige arvemateriale af en helt særlig bakterie, Helicobacter pylori, der kun lever i maven på mennesker.

»Det er det første store skridt, siden vi opdagede, at mavesækken var bevaret i 2010, og det giver et unikt blik ind i bakteriens og menneskets evolution,« siger Frank Maixner.

Det interessante er, at H. pylori og mennesket menes at være så tæt knyttede, at vi deler vores evolutionære historie præcist nok til, at bakterien kan bruges til at tegne de ruter, mennesket har fulgt ud over kloden tilbage i historien.

For eksempel viser tidligere forskning, at forskellige genetiske varianter af H. pylori nøje følger mønstre af forskellige sprogs udbredelse.

Læs også på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

»Man mener, at denne bakterie har været i vores mave siden menneskehedens begyndelse og migreret med mennesker ud over kloden. Men det her er det første direkte bevis for, at mavebakterien faktisk var til stede allerede på Ötzis tid,« siger Albert Zink.

Fundet giver nu indsigt i vores fælles evolution.

»Det er endnu et studie, der understreger den rivende udvikling, som forskning i fossilt DNA gennemgår i disse år, og mulighederne synes til tider endeløse,« siger lektor Morten Allentoft fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, som ikke selv har del i studiet.

»Det lyder sikkert en smule nørdet at beskrive mavebakteriesammensætningen i en 5.300 år gammel mumificeret mand fra Alperne, men det har flere vigtige aspekter.«

Studier af ismanden har gennem årene kastet mange indsigter af sig lige fra det tøj og de redskaber, han bar, over hans sidste måltid og voldsomme død til, at han var en 40 til 50-årig mand med gigt og åreforkalkning.

Læs også på Videnskab.dk: Komodovaraner i kamp: Videnskabens bedste billeder i 2015

Molekylære analyser viser, at han boede i dalene i de sydlige Alper, og i 2012 afslørede genomet blandt andet, at ismanden havde brune øjne, var laktoseintolerant og var en agerbruger tættest beslægtet med nulevende mennesker på Sardinien og Korsika.

Der er tale om en efterkommer af de første europæiske agerbrugere, som ankom til Europa fra Anatolien i det nuværende Tyrkiet for omtrent 8.500 år siden.

Det spændende med H. pylori er, at den er så intimt knyttet til mennesket, at den potentielt kan give yderligere indsigt i, hvem disse folk var, og hvordan de er beslægtet med nutidens europæere.

Man mener, at omtrent halvdelen alle mennesker har mavebakterien, og at den har fulgt os i mindst 100.000 år.

Se flere billeder af Ötzi på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.