Da Einstein tog hele verden med storm

For nøjagtig hundrede år siden blev Einsteins relativitetsteori født. Kort tid efter blev hans ansigt og person kendt af alle, og i dag er han synonym med genialitet. Hvordan det gik til, kan du læse om her.

Artiklens øverste billede
Albert Einstein fik Nobelprisen i fysik 1921.

25. november 1915 blev det prøjsiske videnskabsakademi præsenteret for 10 ligninger.

Ingen vidste på det tidspunkt, at ligningerne, som var de bærende i relativitetsteorien, ville komme til at revolutionere verdensbilledet.

Der var heller ingen, ud over folk i de snævre, akademiske kredse, der på det tidspunkt kendte fysikeren Albert Einstein, som stod bag ligningerne.

Men det skulle komme til at ændre sig. Albert Einsteins ansigt og person blev på kort tid kendt af alle, og den dag i dag er han synonym med genialitet, og en af de eneste videnskabsmænd alle ved, hvordan ser ud.

Læs hele artiklen om, hvordan Einstein fik sin stjernestatus, på Videnskab.dk.

Men hvordan kunne det gå til, at Albert Einstein blev så berømt? Var det, fordi hans relativitetsteori var så banebrydende og stor, at det simpelthen slog benene væk under alle?

Ja, siger Helge Kragh, som er professor emeritus og videnskabshistoriker på Københavns Universitet samt forfatter til bogen ´Einsteins Univers´. Men tiden og stedet for hans gennembrud havde mindst lige så stor betydning for hans stjernestatus, mener Helge Kragh.

»Einstein blev berømt over night. I 1919 var der en solformørkelse, som gjorde det muligt for forskere at efterprøve en af relativitetsteoriens forudsigelser. Den viste sig at holde stik og beviste, at Newtons teori om, at det alene er tyngdekraften, der får et æble til at falde til jorden, var forkert. Kort efter blev Einstein udråbt til at være en sensation på forsiden af engelske ´The Times´, og fra da af var han en berømthed,« fortæller Helge Kragh.

Læs også: Forsvundet Einstein-manuskript er pludselig dukket op

Fra gennembruddet i 1919 og op gennem næste årti blev Albert Einstein mere og mere kendt. Ikke mindst, fordi han var en hyppig gæst i de kulørte blade og aviserne.

Ofte var han på forsiden, sågar også i Danmark, hvor både Ekstra Bladet og Politiken lod ham pryde deres forsider. Albert Einstein var gået hen og blevet en kendis.

»Einstein blev bestemt markedsført, ikke strategisk og i moderne forstand. Men han var et populært emne for tabloidpressen, for ikke kun var han et geni, som havde vist beundringsværdige resultater, men han var også, her i begyndelsen af 1920´erne, en relativt ung mand, der faktisk så ret godt ud,« fortæller Helge Kragh.

Læs også: Einstein satte Bohr på hårdt natarbejde

Samtidig havde Einstein et noget broget privatliv og var en person, der ikke blindt fulgte normerne. Blandt andet havde han været gift med en fem år ældre kvinde, som han var blevet skilt fra for at gifte sig med sin grandkusine.

Samtidig tog han offentligt stilling til nogle politiske spørgsmål, hvor han ofte havde kontroversielle holdninger.

»Einstein var statsløs i fem år og havde ikke havde noget pas, og det passede ham fint. Han var dyb modstander af stater, ligegyldigt om de var tyske, jødiske eller andet, for han mente, de indskrænkede individets frihed. Han ville foretrække at blive ved med at være statsløs, men det kunne af praktiske grunde ikke rigtig lade sig gøre. Han var ekstremt uafhængig og satte sin individualisme meget højt, også så højt, at han satte den over sit tilhørsforhold til sin familie,« siger Helge Kragh.

Læs også: Einsteins formel for tidsforlængelse var grundlaget for GPS

Albert Einstein var en privat person, der ikke brød sig om al virakken omkring ham. Han var ikke den, der stillede sig forrest for at blive set, og han var et ret beskedent menneske, beskriver Helge Kragh.

»Han sagde selv ved flere lejligheder, at han ikke havde kunnet lave sin relativitetsteori, hvis det ikke var, fordi han havde stået på skuldrene af tidligere giganter. Han mente selv, at han bare havde gjort tidligere tiders teorier bedre,« fortæller Helge Kragh.

Men for alle andre var det klart, at han var et geni i den forstand, at han fik øje på ting og sammenhænge, som ingen andre havde set.

»Relativitetsteorien var Einsteins alene. Det var ikke sådan, at der var andre, der var på sporet af det samme, og at han bare var heldig at komme først. Det var hans teori fra A til Z,« siger Helge Kragh.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.