Lever en bloddonor længere?

Den lange nål, der borer sig ind i huden, og den mørkerøde væske, der strømmer gennem en tynd plastikslange, kan få det til at svimle for øjnene.

Men selv hvis du har brug for et hvil og to dybe indåndinger efter en blodtapning, er det ikke ensbetydende med, at underskuddet af blod får fatale følger.

Et nyt studie konkluderer nemlig, at donorer, der ofte får tappet blod, ikke har større risiko for at miste livet de næste år frem i tiden, end donorer, som sjældent er blevet tappet. Resultaterne antyder endda, at de, der giver mest blod, overlever længere, end dem der kun har givet blod få gange.

Det skriver Videnskab.dk.

Dermed mener forskerne én gang for alle at have vist, at det ikke skader overlevelsen at donere blod.

»Min reaktion på resultaterne er først og fremmest lettelse. I og med at dem, der har doneret meget, lever længere end dem, der har doneret lidt, er der intet belæg for, at der er noget farligt ved at donere blod,« siger professor Henrik Ullum fra Københavns Universitet, som står bag studiet.

Læs også: Bloddonorforskning afslører: Næstekærlighed ligger i generne

Som det ser ud nu, ved lægerne, at bloddonation kan give bivirkninger som besvimelse, nær-besvimelse og smerter ved fejlstik. Men forskerne ønskede at finde ud af, om det kan have mere skadelige virkninger for bloddonorerne at komme i jernmangel efter en bloddonation.

De har derfor sammenlignet data om millioner af bloddonerer fra både Danmark og Sverige i et stort registerstudie.

»Det er verdens største datasæt på det her område. Skandinavien er det eneste sted, hvor man kan skrive sådan en artikel, fordi det er det eneste sted, der har den slags registre,« siger Henrik Ullum.

Læs også: Kan døde mennesker bruges som bloddonorer?

Men selvom studiet er godt nyt, besvarer det stadig ikke, om bloddonation kan give den type sundhedsskader og sygdomme, som ikke er så fatale, at de ender med død.

»Studiet kan bruges til at berolige bloddonorer og blodbanker. Det siger, at det tilsyneladende er sundt og sikkert at donere. Men vi arbejder stadig videre med andre underlæggede effekter, der kan betyde noget for helbredet,« siger Henrik Ullum.

Han forklarer, at undersøgelsen fokuserede på, hvor stor dødeligheden er blandt bloddonorer, fordi levetid er et ret klart mål for, hvor sundt man har levet.

Læs også: Hvorfor afstøder kroppen ikke fremmed blod?

Problemet med denne type studier er, at når man sammenligner en bloddonor og en ikke-bloddonor, kan deres dødsårstal have andre årsager end bare blodtapning.

Blodbankerne sorterer potentielle bloddonerer fra af en række sundhedsmæssige grunde: For eksempel bliver man sorteret fra, hvis man har AIDS, højt blodtryk eller diabetes.

Derfor er det sunde og raske mennesker, som donerer blod, og det gør det svært at sammenligne med mennesker, der ikke tapper blod, når man vil finde ud af, om tapningen i sig selv er skadelig.

Læs også: Forskere: Ufagligt at nægte homoseksuelle mænd at donere blod

Det dilemma kalder man The Healthy Donor Effect. Og netop det problem har forskerne forsøgt at prikke hul på:

»Det nye er, at vi sammenligner bloddonorer med bloddonorer. Og så sammenligner vi risikoen for at dø inden for en årrække, for dem der kun har doneret blod nogle få gange, med dem som har doneret blod mange gange,« fortæller Henrik Ullum.

Årsagerne til de aktive bloddonorers forspring på livet kan være mange, og forskerne føler sig ikke sikre. Måske taler statistikken ikke sandt. Men hvis den gør, kan det skyldes, at nogle mennesker har for meget jern i blodet, og så er det pludselig sundt at få en smule jern ud ved en blodtapning engang imellem, forklarer Henrik Ullum.