Hidtil oversete molekyler giver vigtig viden om kræft

Ny dansk forskning viser, at nogle hidtil oversete molekyler i kroppens celler spiller en helt central rolle i reparation af DNA’et.

De oversete molekyler (histon 1 eller H1) er hidtil primært blevet tillagt en rolle som strukturmolekyle organiseringen af DNA’et inde i cellerne, men nu viser det nye studie, at H1 også spiller en vigtig rolle i reparation af DNA’et. Det skriver Videnskab.dk.

Opdagelsen leder ifølge forskeren bag det nye forskningsresultat til en bedre forståelse af blandt andet udviklingen af kræft.

»Kræft er karakteriseret ved, at sygdommen netop er forårsaget af skader på DNA’et. Derfor spiller H1 øjensynligt en vigtig rolle i forsvaret mod kræft, da H1 er helt central i rekrutteringen af reparationsproteiner til at udbedre disse skader. At H1 spiller så central en rolle i så vigtig en mekanisme er helt ny viden, og det gør også, at andre forskere formentlig vil begynde at give H1 meget mere opmærksomhed, end molekylet har fået tidligere,« fortæller professor Niels Mailand fra The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved KU.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere har splejset mammut- og elefant-DNA

Lektor Claus Storgaard Sørensen, som forsker ved Biotech Research & Innovation Center på Københavns Universitet, har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og mener, at studiet er meget spændende.

Blandt andet er han begejstret over, at kollegaerne har fundet en funktion af H1, hvis bidrag til DNA’ets funktion man hidtil har haft svært ved at forstå.

Specielt hæfter Claus Storgaard Sørensen sig dog ved, at forskerne har fundet nye mekanismer, der regulerer reparationen af DNA'et, og som også spiller en vigtig biologisk rolle i immunforsvaret.

Læs også hos Videnskab.dk: Så meget DNA er der på Jorden

»Hvis jeg skal pege på det, som i min optik er mest spændende, må det være det. Forskerne har leveret et stort bidrag til vores forståelse af, hvorledes reparationsproteinet 53BP1 rekrutteres til områder med DNA-skader. Samtidig er 53BP1 en meget vigtigt faktor for immunforsvaret. Her skal blive spændende at se, om der er nogle store opdagelser at hente i den retning,« siger Claus Storgaard Sørensen, der også mener at forskningen på nuværende tidspunkt mest befinder sig på grundforskningsniveau.

I hver eneste af kroppens celler opstår der dagligt 50.000 til 100.000 skader på DNA’et, hvor forskellige af DNA’ets byggesten bliver byttet rundt eller ændret, eller hvor en enkelt eller begge DNA-strenge bliver revet over.

Når det sker, indhenter den enkelte celle en masse forskellige reparationsproteiner til stedet, hvor skaden er sket, så den hurtigt kan blive udbedret.

Læs også hos Videnskab.dk: Det mest omfattende stamtræ over livet på Jorden lagt ud på nettet

På den måde kan cellen selv reparere skaden, og den undgår at skaden ødelægger cellen eller omdanner den til eksempelvis en kræftcelle.

Kortlægningen af disse mekanismer udløste tidligere på måneden en nobelpris i kemi til tre forskere.

Det kan du læse mere om i artiklen: Forskning bag nobelpris i kemi er et kræft-gennembrud