Sådan løsrev uret mennesket fra naturen
Tiktak, tiktak, tiktak. Uret gav verden en helt ny rytme, så der ikke længere var nogen undskyldning for at komme for sent i kirke. Og folk fik mulighed for at planlægge fremad som aldrig før.
Hele vores verden tilpasser sig efter en lille rund urskive med pegende pile. Den virker måske ubetydelig og ikke specielt magtfuld, når den sidder passivt på et håndled eller sløvt tikker frem og tilbage i mormors ældgamle borholmerur. Men urets magt gennemsyrer alle menneskers hverdag i sit helt eget tempo. Uret har styret menneskets hverdag og sat tiden i rammer siden 1200-tallets middelalder, og derfor er den med i den nye bog ’’50 opfindelser - højdepunkter i teknologien’’.
F.eks. så ændrede klokkens ringen menneskets hverdag betydelig, da borgere i Europas byer begyndte af indrette deres dage efter den. Herefter blev mange menneskers arbejdsliv styret af kirkeklokken. Man tog i marken, når klokken ringede om morgenen, og når den ringede igen, drog man hjemad. Det var ikke længere kun dagslyset, der styrede arbejdstiden.
Gode ører var en fordel
Det samme gjaldt med de børn, der havde mulighed for at gå i skole. Ved at vende sig til at lystre klokken i en tidlig alder, vænnede de sig også til at lystre den, når de blev voksne.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
Det blev nemlig vigtigt for både børn og voksne at holde ørerne åbne i Middelalderen. Udover arbejde og skole, bestemte kirkeklokken også, hvornår markedspladsen holdt åben. Det var enormt praktisk, for på den måde mødte alle i byen op på samme tidspunkt af dagen, så alle fik lige muligheder for at skaffe og sælge varer. På den måde kom et af byens vigtigste sociale samlingssteder under tidens kontrol.
Den første brug af uret var dog knap så folkelig som markedspladsen. Før uret blev en del af menigmands hverdag var den en essentiel del af de kristne munke og nonners liv i Europa. Uden uret var det nærmest umuligt for dem at vide, hvornår det var tid til at stå op om natten, gå til messe og generelt fører en striks livsstil, hvor alting havde sin tid og rækkefølge. Det gjaldt alle livets aspekter fra søvn til spisning og ikke mindst til bøn.
Uret er stadig en uundværlig del af menneskets hverdag i det meste af verden. Den fortæller os, hvornår det er pinligt at komme for sent til vores kaffeaftaler, hvornår børnene skal hentes og ikke mindst, hvornår det er socialt acceptabelt at holde fri. Sådan er det stadig, selvom vi i dag typisk har en telefon, der kan fortælle, hvor meget tid vi endnu har at fordele vores gøremål på, som afløser for den tunge kirkeklokke, der tidligere ringede til markarbejde.