Paradis på jord: Derfor var øl livets kilde
Store fadbamser var en vigtig del af kosten i vikingetiden og Middelalderen.
For rigtige vikinger for godt 1.000 år siden var der ikke noget som store skummende fadbamser. Også i de næste mange hundreder år blev øllet skyllet lystigt ned i enorme mængder. Helt op i 1600-tallet var det ikke ualmindeligt, at en voksen mand drak seks til otte liter øl dagligt.
De enorme mængder øl blev ikke drukket for at få ”en lille skid” på. For øllet var ikke ret stærkt - men til gengæld helt nødvendigt for at få stillet væske- og kaloriebehovet. Derfor er den ældgamle drik, der kan spores helt tilbage til Vestasien og Nærøsten for ca. 11.000 år siden, med i kampen om at blive kåret til verdens største opfindelse.
Dengang i Vikingetiden og Middelalderen var drikkevandet så forpestet i alle byer, at det i værste fald var livsfarligt at tage en slurk af. Derfor søgte alle tørstige mænd, kvinder og børn mod de gyldne ølhaner hver eneste dag i mange hundreder år.
Øllet var så vigtig en del af menneskets hverdag, at drikken endda er skrevet ind i den nordiske mytologi. Den store jætte Ægir, der er havets konge, ejer ifølge myten et kæmpestort kar ved navn Ægor. I det brygger han mjød af blodet fra den smukke Balder. Og efter Ragnarok, verdens undergang, vil en ny verden opstå fra mjødets kar.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
Myten er tættere på virkeligheden end man skulle tro, for livet afhang på mange måder af øllet for bl.a. den nordiske bondebefolkning og deres små bysamfund. Det var nemlig typisk for byerne, at brøndene var den eneste kilde til vand, men brøndene var ofte forpestede af alverdens bakterier i det forrådne vand.
Livsvigtige drukture
De enorme mængder øl gjorde heldigvis ikke landbefolkningen til alkoholiserede drukmåse. Alkoholprocenten var som sagt dengang langt fra så høj, som den er i meget af det alkohol, der drikkes i dag, så bønderne undgik at gå beruset i marken.
Derimod fungerede øllet som en uovertruffen næringskilde for mennesker, der ofte spiste en ensformig kost og manglede fødevarer til at holde sig sunde og raske. Her hjalp øllet til, for en stor del af f.eks. middelaldermenneskenes protein og kaloriebehov blev dækket af øllet.
Sådan er det ikke længere. I dag giver den højere alkoholprocent frit lejde til både nydelse og beruselse på det meste af kloden.
Faktisk leveres der ikke mindre end 135 mia. liter øl til hele verden om året. Øllet er især populært i Europa, der har de mest drikfældige befolkninger. På førstepladsen ligger Tjekkiet, hvor der drikkes 149 liter øl om året pr. person. Herefter følger befolkningerne i Østrig og Tyskland.