Manisk katedralbyggeri kostede menneskeliv
I Middelalderen var håndværkerne ustoppelige. De byggede katedraler, som aldrig havde set deres lige i hverken omfang eller antal. Men håndværkernes stræben førte også til store dødsulykker.
Store byggerier har altid kostet menneskeliv. Det gælder ikke mindst de gigantiske byggerier af kirker og katedraler, som florerede i Europa gennem Middelalderen.
Men de mange ofre for kirkens vokseværk satte ingen stopper for ingeniørernes og håndværkernes stræben mod det høje. For de store katedraler var langt mere end bare Guds hus. De genererede handel og store indtægter til ikke mindst de byer, hvor de blev opført. De var magneter for pilgrimme, der kom langvejs fra for at se kirkens hellige relikvier, handelsfolk, der levede godt af at sælge deres varer ved kirkens indgange og endda vinhandlere og pengevekslere, der ofte gik rundt inde i kirken med deres forretninger.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
Byerne voksede sig store og mægtige, og den kristne tro fik en kulturarv, der blev husket i tusind år. Derfor er katedralen sat på listen over verdens største opfindelse i den nye bog ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien”.
Store dødsfælder
Opfindelsen af de nødvendige byggeteknikker, der skabte de blomstrende byer rundt om katedralerne, blev gjort i takt med de voksende ambitioner. Men det var ikke altid, at loftet blev siddende, eller at murene blev stående. Sammenstyrtninger var ikke ualmindelige, og når først de tons tunge sten faldt ned fra loftet, så gjorde de det med så voldsom en kraft, at chancen for overlevelse var minimal.
Det skete bl.a. med Frankrigs højeste hvælving i 1284. Den sad i katedralen Saint-Pierre i byen Beauvais, der ligger i det nordlige Frankrig. Hvælvingen var 48 meter høj, og da den styrtede sammen, tog den over 30 års arbejdere med sig i faldet. Det skulle tage endnu 40 år at rejse hvælvingen på ny.
På trods af katastrofen i f.eks. Beauvais, lykkedes det mange perfektionistiske håndværkere at sikre de enorme katedraler mod sammenstyrtning. Håndværkerne fik succes på grund af deres dygtighed og ved at tage ved lære af bl.a. den franske abbed Suger, der med geometriens hjælp færdiggjorde verdens første gotiske katedral.
Perfektion og matematik reddede katedralerne
Abbed Suger sammensatte de spidse buer på sin katedral ved Saint Denis i Nordfrankrig med stræbebuer og høje søjler, der stabiliserede den enorme og potentielt farlige vægt i loftet. Derfor kan man i dag se spidse rundinger i vinduer på Middelalderens katedraler, for spidserne var ikke blot elegante og smukke - de var en sikkerhedsforanstaltning mod sammenstyrtninger.
I dag, mange hundreder år efter abbed Suger påbegyndte sit gotiske byggeri i 1100-tallets Frankrig, er katedralerne stadig samlingspunkt for Europas befolkning. Både ift. religiøse ceremonier og turister, der valfarter til katedraler, for at blive overvældet af katedralernes størrelse, der stadig kan imponere mennesket.