Uden regnemaskine, intet demokrati
For at mennesker kan have rettigheder må man vide, at de eksisterer. Den viden leverer regnemaskinen.
Ingen konge eller fyrste kendte rigtigt sit folk, før regnemaskinen blev opfundet. Kongen havde udsendte, der vogtede hans land og hjalp ham med at indsamle skatter til egen fordel. Men når alt kom til alt, så anede kongen ikke, hvor mange undersåtter han selv havde.
Ironisk nok blev undersåtterne mindre underdanige, da regnemaskinen fik dem frem i lyset.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet er sikker på, at regnemaskinen er den største opfindelse i verden.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
»Regnemaskinen og dens elektroniske efterfølger, computeren, har givet os nye uanede muligheder for databehandling. Med præcis og sikker regnekraft er det muligt at holde rede på meget komplekse samfund som f.eks. nationalstaten. Staten må have indgående kendskab til borgernes skatter og til befolkningsstatistik. Det er regnemaskinen, der hjælper os med det,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.
”Maren i kæret” blev synlig
Regnemaskinen kom til verden i hænderne på den kun 19-årige franske matematiker Blaise Pascal i 1642. Dengang var regnemaskinen mekanisk og et både dyrt og avanceret redskab, der kun var toppen af samfundet forundt.
»Selv om Blaise Pascals regnemaskine kun blev lavet i ca. 20 eksemplarer, så lagde den grunden for fremtidens menneskerettigheder, hvor alle mennesker har lige ret. ”Maren i kæret” blev lige pludselig synlig på et samfundsmæssigt niveau og ikke bare lokalt. Lige viden om alle mennesker er fundamentet for at tænke på alle mennesker som lige,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.