Toilettet reddede de små børn
Ringe hygiejne betød døden for halvdelen af alle børn under fem år i engelske fattigkvarterer. Det krævede sofistikerede kloakker, rent drikkevand og toiletter at overvinde.
Det er egentligt en helt enkel opfindelse. Der er ikke anvendt megen avanceret teknologi – men det er alligevel en opfindelse, som selv i dag, et par hundrede år efter sin opfindelse, er livsnødvendig og helt uundværlig for dem, der trænger. Men langt fra en realitet for alle.
»Adgang til rent drikkevand og toilet med kloak er på mange måder vigtigere end f.eks. medicin, men det glemmer vi ofte i dag, fordi det i vores del af verden er en selvfølgelighed,« mener Morten Arnika Skydsgaard. Han er museumsinspektør i medicinhistorie på Steno Museet ved Aarhus Universitet og har skrevet kapitlet om toilettet i bogen ”50 opfindelser – højdepunkter i teknologien”.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
Indtil midten af 1800-tallet drev Europas storbyer af skidt. Dunsten var så kraftig, at stanken satte sig i væggene. En gang hvert halve år kom natmanden forbi og tømte dasset. I store byer som København var dasset ofte placeret under trappen og beregnet til ikke færre end 50 mennesker eller flere. Hvis man var rig, var det en god idé at sætte brændevin frem til natmanden, for en utilfreds natmand spildte gerne dassets indhold, før han gik. De berusede natmænd kørte skidtet ud af byens porte på hestevogne, men fordi det skete så sjældent og aldrig grundigt nok, fik bakterierne lov til at blomstre i de københavnske gader. Bl.a. fik det nuværende latinerkvarter øgenavnet ’’pisserenden’’ på grund af sin altomslugende stank.
»Bakterier var et ukendt begreb, og byerne blev sjældent gjort rene. De ringe hygiejneforhold gik især udover de ringest stillede arbejderfamilier, der både boede tæt sammen i fugtige kælderlejligheder, hvor de farlige bakterier var flest,« siger Morten Arnika Skydsgaard. Han mener, at toilettet med kloaksystemet er en af verdens bedste opfindelser.
Børn døde i København
Der skulle en koleraepidemi i 1853, der specielt ramte Københavns yngste borgere, til, før de danske politikere fik øjnene op for det enorme problem. Man begyndte at udbygge kloakkerne i 1850’erne, og med tiden fik man mere viden om hygiejne. Det nye vandskyllende toilet, kaldet water closet, dvs wc, vandt frem i anden halvdel af 1800-tallet.
Fordi bakterier ikke kan ses med det blotte øje, troede man stadig i 1850’erne, at det var lugten, som var farlig for mennesker. Bakterierne blev først opdaget i 1880’erne, men alligevel tog det lang tid, før kloakeringen blev helt effektiv med anlæg til at rense spildevandet.
»F.eks. blev vi i Danmark ved med at lade kloakker løbe direkte ud i Østersøen indtil 1950’erne,« forklarer Morten Arnika Skydsgaard.
Et stort problem
Bakterier fra afføring er i dag stadig et verdensomspændende problem, især i fattige egne. For hygiejneproblemer er noget af det første, der opstår, når mange mennesker samles på et sted.
»Kampen mod bakterier er en evig historie og et problem, som man løbende skal arbejde med at løse. Stadig i dag bliver mange mennesker syge på grund af dårlig sanitet i f.eks. flygtningelejre eller katastroferamte områder som f.eks. det ødelagte Haiti efter jordskælvet,« siger Morten Arnika Skydsgaard.