Trykkeriet skabte grobund for revolutioner
Masseproduktion af bøger og flyveblade ændrede for altid udøvelsen af religion, politik og videnskab.
Verdens magtfordeling blev aldrig den samme igen, efter at den tyske guldsmed Johann Gutenberg for 565 år siden i Mainz lancerede sin nye maskine, der trykte identiske kopier af bl.a. tidens største bestseller: ”Bibelen”.
For Europas protestanter tog lynhurtigt trykkekunsten til sig og skabte en religiøs revolution, der bl.a. førte til en dansk adskillelse fra den katolske pave. Siden har trykkeriet understøttet mange andre revolutionære budskaber - men også ikke mindst den deling af viden, som danner hele grundlaget for vores samfund i dag. Derfor mener Helge Kragh, professor emeritus fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, at bogtrykkerkunsten er den til alle tider bedste opfindelse i verden.
Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
»Min favorit er Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten. Den blev allerede fra starten bevidst brugt som politisk våben. Det er en unik opfindelse, da den ikke havde umiddelbare økonomiske konsekvenser, men til gengæld var den altafgørende for både videnskab og uddannelse. I dag ville der ikke være et videnssamfund i Europa, hvis ikke det var for Gutenberg bogtrykkeri,« forklarer Helge Kragh.
Revolution uden ende
Noget af det geniale ved den nye opfindelse fra omkring 1450 var, at masseproduktion af tekster var billig og effektiv. Ja, for for første gang blev verdens mest omdiskuterede tanker masseproduceret. og enhedsprisen dalede stødt jo flere bøger, der blev produceret.
Opfindelsen blev hurtigt så populær, at samfundets nederste lag også fik gavn af den. De fik bedre adgang til viden om f.eks. kristendom, der før var omlagt med stor mystik, og som kun blev formidlet af præsten fra prædikestolen om søndagen. Før reformationen var prædikenen på latin, hvilket fremmedgjorde informationerne endnu mere.
Da Gutenberg trykte ”Bibelen” blev det pludselig muligt selv at reflektere over hvad der stod i ”Bibelen”. F.eks. gjorde reformatoren Martin Luther med succes bevidst brug af trykkeriet til at udbrede sine opfattelser af kristendommen - på samme måde, som man i dag anvender mere moderne, digitale teknologier.
»Mange mennesker i landbefolkningen kunne ikke læse og skrive. Men både på private latinskoler og ringere skoler for landbefolkningen indførte præsterne de nye bøger i undervisningen, så langt flere mennesker drog gavn af dem,« siger Helge Kragh. »Det er vanskeligt, at forestille sig den moderne verden uden trykte bøger og artikler.«