Sådan kom Jorden ud af mørket

I gamle dage, når Solen gik ned, var der kun lyset fra brændende genstande til at oplyse natten. De fleste områder af Jorden lå hen i mørke, og mennesker måtte følge Jordens naturlige rytme nat og dag. Men en elitær forskergruppe satte med et økonomisk formål videnskaben i system og tændte det elektriske lys i almindelige menneskers hjem og i de fremadstormende industriimperier i Amerika og Europa.

»Det elektriske lys er verdenshistoriens helt store og fantastiske fremskridt,« mener Henry Nielsen, der er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Han har skrevet kapitlet om elektrisk lys i bogen ”50 opfindelser - højdepunkter i teknologien” og slår et slag for, at denne opfindelse skal kåres som den største opfindelse i verdenshistorien.

Deltag i afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?

Elektrisk lys har flere forfædre. Men den velhavende amerikanske opfinder Thomas Alva Edison satte for alvor udviklingen af elektrisk lys i gang, da han i 1878 fik øjnene op for det såkaldte kulbuelys på verdensudstillingen i Paris. Han havde tjent mange penge på at optimere telegrafsystemet, og da han hørte om denne gadebelysning i Paris, vidste han præcis, hvad nogle af pengene skulle bruges til.

»Thomas Alva Edison brugte en stor del af sin formue på at skabe et udviklingslaboratorium med mange ansatte eksperter i Menlo Park udenfor New York. De blev sat til at skabe et elektrisk lyssystem, der kunne udkonkurrere gasssystemet. Det var en satsning for ham, men han vurderede, at det elektriske lys var billigere og langt mere fleksibelt end gassystemet, så derfor satte han arbejdet i gang med økonomisk bistand fra de store pengemænd i Wall Street. Og fik succes,« fortæller Henry Nielsen.

Lyset kom på mode

Det elektriske lys blev hurtigt populært, efter Thomas Alva Edison fra 1882 belyste Manhattan i en radius af omkring en kilometer fra hans nye elværk i Pearl Street. Det gjorde han for at bevise for hele verden, at hans forskningsprojekt i Menlo Park-laboratoriet bar frugt. Og opfindelsen virkede i den grad. I løbet af kun 50 år spredte Thomas Alva Edisons lys sig til hele den industrialiserede del af verden.

»Opfindelsen er den dag i dag blevet en selvfølgelighed, som langt de fleste mennesker ikke tænker på i hverdagen. Men selvom opfindelsen ikke tiltrækker stor opmærksomhed i dagligdagen, så er den allestedsnærværende og helt igennem uundværlig for det moderne samfund. Uden det elektriske lys ville hele det elektriske system ikke eksistere, og det moderne menneskes liv ville meget hurtigt ændre sig markant. Noget så simpelt som en barbermaskine ville ikke kunne fungere uden elektricitet,« forklarer Henry Nielsen.

I dag kan elektrisk lys frembringes på flere måder, bl.a. ved hjælp af solceller, biogas og vindmøller.