En lille pille stoppede kvindens lidelseshistorie
P-pillen var et opgør med sexisme, religiøse dogmer og kvindernes tusindår lange lidelseshistorie. Men mænd måtte hjælpe til med tilblivelsen af pillen.
Sådan stoppede en lille pille kvindens lidelseshistorie
P-pillen var et opgør med sexisme, religiøse dogmer og kvindernes tusindår lange lidelseshistorie. Men mænd måtte hjælpe til med tilblivelsen af pillen.
Kan en lille pille virkelig være verdenshistoriens største opfindelse. En pille, der forhindrer at børn bliver født?
Ja, i hvert fald hvis man spørger Gunver Lystbæk Vestergård, der er ph.d.-studerende fra Experimentarium og Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.
Hun har skrevet kapitlet om p-pillen i bogen »50 opfindelser - højdepunkter i teknologien« sammen med Morten Arnika Skydsgård. Her forklarer Gunver Lystbæk hvorfor, at p-pillen er den bedste opfindelse:
»For mange kvinder var de uendelige børnefødsler tidligere en ulidelig skæbne, der sled dem til døde. Virkeligheden var dermed langt fra den guddommelige pligt, som flere religioner ophøjede graviditeterne til,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.
Hun mener, at p-pillen stoppede langt mere end ægløsning - og reelt stoppede kvindens tusindårige lidelseshistorie.
Deltag i Afstemningen: Hvad er verdens største opfindelse?
Det var for blot 100 år siden ikke ualmindeligt, at vores tipoldemødre og oldemødre, der måske tjente på gården eller i køkkenet, havde ti børn løbende omkring dem.
For dengang havde mødrene stort set ingen kontrol over, hvornår og hvor mange børn de satte i verden. Det var heller ikke altid lige nemt at brødføde alle børnene.
Derfor var historien om den gæve kvinde med den store børneflok, der tog sin skæbne i stiv arm ikke altid rosenrød. De mange børnefødsler var forbundet med stor lidelse for mange kvinder, og flere døde relativt unge og udslidte af de mange fødsler.
Gunver Lystbæk Vestergård argumenterer med, at p-pillen gav kvinderne kontrol over deres egen krop, og at livet ændrede sig brat for halvdelen af den vestlige befolkning, der nu fik tid til at gå på arbejde og studere i stedet for at passe børn.
Hobetal af kvinder satte en stopper for de uønskede graviditeter, da p-pillen blev frigivet i USA i 1960 og Danmark i 1966.
»Med fare for at lyde kategorisk, så handlede verdenshistorien næsten kun om mænd før p-pillen blev opfundet. Men uden graviditetsangst fik kvinderne den kontrol og frihed, der gjorde, at de i flok kunne blive forretningsfolk, politikere og forskere. Derfor mener jeg, at p-pillen er den bedste opfindelse, selvom hele kvindekampens succes selvfølgelig ikke hviler på den lille hormontablet,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.
Kvinder demonstrerede, mænd opfandt
Det skete dog ikke uden kamp. Kvinderne måtte på barrikaderne for at ændre samfundets holdning til fødselskontrol, imens mænd gik i laboratoriet og fuldførte opfindelsen. Dermed krævede opfindelsen af p-pillen et parallelløb mellem kvindebevægelsen og videnskaben.
Kvindebevægelsen blomstrede i løbet af 1900-tallet, bl.a. fik den støtte af de to amerikanske feminister Margaret Sangers og Katharine McCormick.
Katharine McCormick var en velhavende kvinde, og med hendes hjælp lykkedes det Margaret Sangers at forøge amerikanske kvinders viden om fødselskontrol og begrænse de mange tabuer om prævention, der herskede i 1900-tallet.
Bl.a. gjorde de op med tanken om, at brugen af prævention var kriminel. Imens forskede biolog Gregory Pincus på livet løs om kvinders fysiologi og hormoner.
Margaret Sangers opfordrede ham til at målrette sin forskning mod præventionsmidler. Og i 1957 opfandt han p-pillen sammen med gynækologen John Rock.
»P-pillen er en unik opfindelse, da den handlede om andet end loddekolber og kobberledninger i et laboratorium. Den handler om en fusion mellem én visionær kvinde, en samfundsbevægelse og en videnskabelig udvikling,« forklarer Gunver Lystbæk Vestergård.