Derfor er Krølle Bølle-forskning vigtig

Allerede før Lars Rømer begyndte arbejdet på sin ph.d.-afhandling, blev den et symbol på, at fri forskning er spild af penge.

Det Fri Forskningsråd havde givet Det Kongelige Bibliotek 2,5 millioner kroner, så Lars Rømer kunne undersøge bornholmske naturvæsners rolle i øens kulturhistorie. Dagbladet Politiken bragte en artikel, som rejste spørgsmålet: Er den slags ’Krølle Bølle-forskning’ pengene værd?

Hos Videnskab.dk kan du læse, hvorfor en række forskere nu går i rette med kritikken: Forskningen er alle pengene værd, lyder det.

Da Politiken spurgte partiet Venstres ordfører for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Esben Lunde Larsen, var han dog ikke i tvivl om, at det modsatte var tilfældet:

»Folk er velkomne til at tale med både skove og træer – i dette tilfælde på Bornholm – men ikke for offentlige midler,« sagde ordføreren, som ugen forinden havde gjort sig til fortaler for at nedlægge Det Fri Forskningsråd.

Læs også: Magi er en del af menneskets natur

Siden har debatten raset: Hvor stor en del af forskningsmidlerne skal forskningsverdenen selv uddele til de projekter, den ser perspektiver i – for eksempel projektet om naturvæsnerne på Bornholm? Og hvor mange af pengene skal politikerne udpege retningen for?

I den diskussion kan Lars Rømers projekt synes oplagt at kaste sig over. Det er nemt for politikere at overbevise offentligheden om, at der ikke skal bruges skattekroner på, at ’Krølle Bølle-forskere’ taler med skove og træer på Bornholm.

Men ér det virkelig perspektiverne i Lars Rømers ph.d.-afhandling?

Læs også: Uvished avler magi i hverdagen

Nej, perspektiverne er faktisk, at vi kan blive klogere på, hvordan helt almindelige mennesker opfatter verden. Det vurderer Lars Rømers vejleder på projektet, professor i antropologi ved Københavns Universitet Kirsten Hastrup – som desuden er præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

»Man kunne have gjort sig den ulejlighed at forsøge at forstå, at der langt fra er tale om et populistisk projekt om det over- eller under-naturlige.«

»Så ville man kunne se, at projektet faktisk er et forsøg på at afdække nogle af de mindre omtalte elementer i menneskers forankring og orientering i gamle landskaber. Man ville kunne se, at det handler om almene menneskelige forhold,« siger Kirsten Hastrup.

Læs også: Enestående guldfigur af nøgen kvinde fundet på Bornholm

Når lektor i antropologi ved Københavns Universitet Vibeke Steffen hører de kritiske reaktioner på Lars Rømers kommende forskningsprojekt, flyver hendes tanker tilbage til 2006. Dengang stod hun i spidsen for et forskningsprojekt om ’fornuftens grænseflader’, hvor hun undersøgte danskernes forhold til overnaturlige fænomener. For eksempel ånder og de ritualer og forestillinger, der knytter sig til at spille på kasino.

»Vi mødte præcis samme type af reaktioner, da vi fik penge til at forske i fornuftens grænseflader i 2006: Kunne det virkelig passe, at man skulle forske i okkulte ting som hjemsøgte huse og clairvoyante?«

Læs også: Dyr var magiske i oldtiden

»Et af argumenterne var, at når man viser den slags felter interesse, er man med til at understøtte dem. Kritikerne gik altså ud fra, at al omtale er god omtale. Selvfølgelig er det et argument, men det ville være forfærdeligt, hvis forskere skulle censureres fra at undersøge emner, fordi ’man’ ikke bryder sig om dem.«

»Det samme gælder for Lars Rømers projekt. Det er forfærdeligt, hvis der er forskningsområder, som på forhånd ikke må studeres. Den form for censur ville afholde os fra vigtig viden om verden, og en politisk styring ville være et brud på forskningsfriheden og dermed vores demokratiske samfundsmodel,« siger Vibeke Steffen.

Læs også: Illusion: Se Silvio Berlusconis hoved skrumpe