Mars One om kritik: »Der er lang vej igen.«

En gruppe ph.d.-studerende fra Massachusetts Institute of Technology har i en rapport udpeget adskillige problemer med de teknologier, som den første menneskelige koloni på Mars har tænkte sig at anvende. Ifølge organisationen selv har rapporten kun udpeget problemer, som de længe selv har været klar over.

»Vi ved, at der er mange udfordringer ved at lave en bemandet mission til Mars, og at der er lang vej igen. Men de problemer, som de studerendes rapport peger på, er som sådan ikke nye,« siger Bas Lansdorp. Han er administrerende direktør for Mars One.

De ph.d.-studerende præsenterede konklusionerne af deres undersøgelser, i form af en videnskabelig artikel på 35 sider, ved den 65. Internationale Astronautiske Kongres i Toronto i begyndelsen af oktober.

Gennem en række grundige undersøgelser har de studerende fundet ud af, at der skal adskillige teknologiske forbedringer til, før Mars One kan sende de første mennesker ud på den syv måneder lange rejse til Mars, hvor de skal bo resten af deres liv. Ifølge en række avancerede computersimuleringer vil resten af de frivillige kolonisters liv dog ikke vare mere end 68 dage, efter de ankommer til den røde planet.

Computersimuleringerne viste bl.a. at hvis Mars One regner med at kunne dyrke 100 pct. af de kommende beboeres mad på selve basen, så vil der bliver produceret for meget ilt.

Det betyder, at der skal bruges et system, som kan fjerne den overskydende ilt fra luften på en sikker måde, ellers vil kolonisterne simpelthen dø af iltforgiftning efter bare 68 dage. Sådan et system findes på Jorden, men ifølge de studerende vil det ikke kunne holde til at blive sendt ud på en lang rumrejse.

»Der er ingen tvivl om, at det er nogle dygtige studerende, der har udarbejdet rapporten, men man skal huske på, at de stadig ”kun” er studerende. Vi samarbejder med nogle af de bedste rumfartsorganisationer i verden, og sammen anser vi det ikke som særlig vanskeligt at udvikle et ilt-system, som kan tåle den lange rejse. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det er en af vores mindste udfordringer,« siger Bas Lansdorp.

Send forsyninger i stedet

I stedet for at dyrke afgrøder på basen, så foreslår de studerende, at Mars One skal fragte forsyninger fra Jorden til Mars med jævne mellemrum. Ifølge deres analyser, så er det både billigere, og chancen for at afgrødesystemer går i stykker formindskes.

»Da jeg læste denne del af rapporten, var det meget tydeligt for mig, at de studerende ikke har tænkt på, at det er mennesker, det drejer sig om. Hvis man skal bo på Mars resten af sit liv, så skal man ikke leve af langtidsholdbar dåsemad,« siger Bas Lansdorp og fortsætter.

»Desuden planlægger vi selvfølgelig efter, at der kan være en risiko for, at ting går i stykker. Der vil altid være nok mad på basen, så kolonisterne kan overleve, indtil de næste frivillige ankommer til basen,« siger han.

Hvis Mars One kan indsamle nok økonomiske midler ved at sælge rettigheder til reality-tv-programmer, så skal de første fire kolonister ifølge planen bosætte sig på en base på Mars i 2024, hvorefter fire kolonister vil slutte sig til dem hvert andet år derefter.

På nuværende tidspunkt, ca. 10 år før den første bemandede mission skal forlade Jorden, fokuserer Mars One på den første ubemandede mission, som er planlagt i 2018. Yderligere er de i gang med at interview de resterende 700 frivillige kandidater for at finde ud af, hvem der skal være de første kolonister på Mars.