Derfor diagnosticeres flere med autisme
En ny undersøgelse viser, at en stor del stigningen i autisme-diagnoser skyldes, at lægernes måde at diagnosere og registrere har ændret sig over de seneste 20 år.
Vacciner, mælk og antidepressiv medicin er nogle af de faktorer, som i de senere år har fået skylden for, at flere og flere danskere bliver diagnosticeret med autisme.
Men nu viser forskning, at stigningen i autisme-diagnoser primært skyldes, at lægerne diagnosticerer og registrerer folk anderledes end for 20 år siden.
»60 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser inden for de seneste 30 år skyldes, at diagnosekriterierne er blevet lavet om, og at man i dag registrerer flere end tidligere,« siger Stefan Hansen, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, til Videnskab.dk.
»Antallet af danskere, der får en autisme-diagnose, er altså ikke steget så eksplosivt i de seneste par årtier på grund af en ukendt miljøfaktor, eller fordi forældre gør noget anderledes end for 20 år siden. Størstedelen af stigningen skyldes administrative forandringer,« siger Stefan Hansen.
Læs også hos Videnskab.dk: Autisme kan hænge sammen med vores mad
I undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, har Stefan Hansen og kolleger lavet statistik over, hvor mange danskere, født mellem 1980 og 1991, der har fået en autisme-diagnose i løbet af deres liv.
Bagefter har forskerne set på, om antallet af diagnoser steg, efter at man:
1. i 1994 indførte nye diagnosekriterier, og igen efter at man
2. i 1995 som noget nyt begyndte at registrere børn, som fik en autisme-diagnose, mens de var indlagt kortvarigt uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling med deres symptomer.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor får børn autisme?
Stefan Hansen og de andre forskere bag undersøgelsen konkluderer at:
- 33 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser siden 1980 kan forklares med, at diagnosekriterierne i 1994 blev ændret. Blandt andet blev autismebegrebet udvidet, og man fik flere underkategorier, deriblandt diagnosen Aspergers.
- 42 procent af stigningen skyldes, at man i 1995 begyndte at medtage dem, der fik autisme-diagnosen, mens de var indlagt ambulant uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling, i Det Psykiatriske Centralregister.
- I alt kan 60 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser forklares af de to ovennævnte ændringer i registreringssystemet.
»Men det er stadig vigtigt at pege på, at der er 40 procent af stigningen, som vores undersøgelse ikke kan forklare. Måske får flere diagnosen, fordi der generelt er kommet mere opmærksomhed på symptomerne, så flere forældre går til lægen, hvis de har en mistanke. Og det er stadig vigtigt at lede efter risikofaktorer i miljøet,« fortsætter han.