Skal dit barn vinde en nobelpris? Så lad det lege!

I disse dage afsløres årets modtagere af nobelpriserne.

Man skulle måske tro, at det var slidsomt arbejde foran bøger og data, som baner vejen til verdens mest prestigefyldte forskningspris, men under en tale i København har den amerikanske nobelprismodtager Robert Merton netop afsløret, at leg har været vigtigt for hans karriere.

»Som studerende er du passiv det meste af tiden. Du lytter til professorer, samler data, ser på informationer, læser og lærer teknikker. Det er selvfølgelig vigtigt. Men hvis du vil bedrive forskning, skal du lave en transformation fra at være passiv til at være aktiv.«

Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan læse, i hvilken alder børn har mest brug for at lege.

I sin tale understregede Robert Merton, at det havde været vigtigt for hans egen karriere, at han som ung studerende på det amerikanske California Institute of Technology (Caltech) havde fået mulighed for at lege med sit daværende felt – matematikken.

»På anvendt matematik på Calltech smider de dig ind i et rum med en masse andre og siger; ’leg med det’. Det var en vidunderlig omvæltning. Vi legede med matematikken, og det viste sig at blive meget vigtigt for mig senere hen,« fortalte Robert Merton, som vandt Nobels mindepris i økonomi i 1997.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad betyder barndommen for vores personlighed?

Og meget tyder på, at det ikke kun er Robert Merton, som er nået til tops ved at lege.

I 2013 viste et stort canadisk forskningsprojekt, at den tidlige barndom i høj grad er med til at forklare, hvem der ender med at få nobelpriser.

I undersøgelsen interviewede forskerne en lang række nobelprismodtagere og indsamlede mere end 12.000 siders materiale fra for eksempel biografier og interviews med modtagerne af prisen.

Læs også hos Videnskab.dk: Innovative mennesker har haft en kreativ barndom

»Mange af deres hjem adskiller sig fra det gennemsnitlige hjem ved, at de har haft adgang til en masse bøger og legetøj, som har givet dem mulighed for at forsøge sig med de første spæde videnskabelige eksperimenter. For eksempel har mange haft adgang til elektronik-, kemi- eller fysiksæt, som har givet dem en usædvanlig interesse for videnskab og teknologi i en tidlig alder,« har en af forskerne bag undersøgelsen, Larisa Shavinina, tidligere udtalt.

Larisa Shavinina forklarer, at der er særligt 'sensitive' perioder i vores tidlige barndom, hvor vi er ekstra åbne, entusiastiske og interesserede i vores omverden – og at disse perioder har betydning for vores chancer for at nå til tops.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Skolen magter ikke kreativitet og innovation

»Når børnene når 12 års-alderen, så forsvinder de sensitive perioder. Et to-årigt barn elsker at åbne bøger og spørge: 'Hvad er det, hvad er det?' Men det gør ældre børn ikke.«